Lyngby er stadig uden sejr i denne Superliga-sæson efter et 0-3-nederlag til OB fredag aften. Det runde nul på resultattavlen var et godt billede af, hvordan Lyngby klarede sig offensivt i løbet af kampen.
Det fortæller Lyngbys Jens Martin Gammelby i et interview med TV3 Sport.
Læs også:Tverskov: Jeg kommer aldrig tættere på et hattrick
- Vi har svært ved at spille os igennem dem. De spiller med en femback-kæde, og det har vi bare svært ved at nedbryde. Det er skidt og irriterende, siger han og peger på, at OB'erne generelt ikke kom til meget.
- Vi står fint. Men vi skal selvfølgelig lige have talt om de der dødbolde. Vi lukker tre mål ind på dem, lyder det fra Gammelby, som kræver en bedre opdækning fremover - inklusiv ham selv.
Læs også:Bedst og værst: OB's skarpe dødbolde slog Lyngby
Selvom Lyngby kun er på to point efter seks kampe, så mener han, at det er for tidligt at begynde at blive nervøs. Dog kan han godt savne, at holdet bliver mere effektive med bolden, når de har den.
- Vi skaber ikke meget i dag, og så er det svært at score mål, fastslår backen.
Næste opgave for Lyngby i Superligaen er mod FC København på udebane.
Læs også:LIVE: Sådan gik det minut for minut da OB slog Lyngby
Læs også:Superliga-spørgsmål: Perfekt timing for Brøndby IF?
Læs også:OB-spiller har Lyngby-fan på nakken: Kalder mig Judas hver gang