Gammel sag nager stadig Troels Bech: Største fodboldskandale i Danmark
Tilbage i 2018 blev SønderjyskE undersøgt af både Dansk Idrætsforbund og Fodboldens Disciplinærinstans i en sag om matchfixing.
Undersøgelsen blev indledt, fordi SønderjyskE i 26. spillerunde tabte 1-2 på udebane til FC Midtjylland efter en afgørende scoring af Gustav Wikheim i overtiden. På grund af slutspillets struktur var Haderselv-klubben bedst tjent med et nederlag, da det ville sende dem i en mere fordelagtig slutspilspulje, og derfor opstod spørgsmålet, om SønderjyskE lod FC Midtjylland score sejrsmålet.
Hvis man genser målet, er det hævet over enhver tvivl, at SønderjyskE-spillerne ikke diskede op med et specielt prangende returløb, og mistanken fik ekstra brænde efter kampen, hvor Christian "Greko" Jakobsen gav et opsigtsvækkende interview til TV3 Sport.
Offensivspilleren udtalte:
Læs også:Chef i SønderjyskE: Ingen kommer til at stå i vores situation fremover
- Det er til grin jo. Der er ikke så meget mere at sige. Det gør sgu ondt på stoltheden, synes jeg. Men ja. Man gør det bedste for klubben jo, sagde "Greko" og afviste efterfølgende at svare direkte på, om SønderjyskE havde tabt med vilje.
Episoden udspillede sig som bekendt i den sæson, hvor FC Midtjylland endte med at fravriste Brøndby IF mesterskabet til allersidst, og af samme årsag nager den gamle SønderjyskE-sag fortsat Troels Bech, der dengang var sportsdirektør i Brøndby.
- Det havde været fuldstændig ligegyldigt, at vi spillede uafgjort i Horsens, hvis ikke én af de største fodboldskandaler i dansk historie indtraf, nemlig at SønderjyskE valgte at forære pointene væk i sidste kamp i grundspillet i Herning. De fralagde sig beviseligt et point i overtiden ved målrettet at skabe alle forudsætninger for Midtjyllands mål, siger Troels Bech til Dplay og tilføjer:
- Det er jo så bananrepubliksk en tilstand, så jeg næsten ikke kan forstå, det har fundet sted i dansk fodbold, og så lige i et år, hvor det kostede os et dansk mesterskab. Det er manipulation af en fodboldkamp og den sorteste plet i mine 35 år i dansk topfodbold.
Læs også:SønderjyskE endeligt frikendt: Disciplinærinstans dropper også matchfixing-sag
SønderjyskE blev pure frikendt i undersøgelsen om matchfixing. Dansk Idrætsforbund havde ikke stærke nok beviser til at indbringe en sag for Matchfixingnævnet, og Fodboldens Disciplinærinstans droppede ligeledes en sag på grund af manglende beviser.
Sagen fra 2018 har en forældelsesfrist på 10 år, så den kan principielt genoptages, hvis der kommer nye oplysninger.
Du kan se hele interviewet med Troels Bech i videoen i toppen af artiklen.
Læs også:Hvilsom om matchfixingsag: Har tænkt på det, mens jeg har spillet
Læs også:Sønderjyske-sportschef: Nogen har udtalt sig lidt dumt
Læs også:Sønderjyske-anfører indrømmer: Vi har været chokerede
Læs også:Leder: Matchfixing-sagen er SønderjyskE's og Divisionsforeningens skyld ...
Læs også:Disciplinærinstans frikender SønderjyskE