Frustreret AaB’er: Det her skal evalueres og smides i skraldespanden
AaB indkasserede søndag aften et nederlag, da de tog imod AGF på hjemmebane i Aalborg. Men selvom det blev et nederlag, er AaB klar til top seks, da Randers FC tabte til FC København i Parken.
Det er dog blot en ringe trøst ovenpå søndagens kamp.
Læs også:Se AGF tage et vigtigt skridt mod bronze-medaljerne
Nordjydernes højre back, Kristoffer Pallesen, er således langt fra tilfreds med præstationen, og efter kampen er han klar i mælet, om hvad AaB kan tage med fra kampen.
- Ikke en skid, siger Kristoffer Pallesen til 3+ og fortsætter:
Læs også:Klubberne har valgt: Sådan ser Superliga-puljerne ud
- Der er spillet rimelig mange kampe udover den her, heldigvis, og vi har præsteret meget bedre end det her. Så det her skal evalueres og lægges i skraldespanden. Og så skal vi finde noget af det andet spil, som du åbenbart ikke kan huske.
AaB starter Mesterskabsspillet på sjettepladsen, og de har tre point op til FC Nordsjælland på femtepladsen.
Før Mesterskabsspillet sparkes i gang i næste weekend, får Kristoffer Pallesen og holdkammeraterne dog en chance for at få revanche mod AGF. De to jyske mandskaber mødes i midtugen i den ene semifinale i Sydbank Pokalen.
Læs også:Overblik: Sådan ser slutspillet i Superligaen ud
Læs også:Bedst og værst: Kongekasse blev lyset i mørket for AaB i AGF-nederlag
Læs også:Bedst og værst: Mikkel Kaufmann stemplede ind i FC København