Når Hobro torsdag aften går på banen og tager hul på 1. division, bliver det med vished om, at den trup, der er til rådighed nu, også er den, der skal bære klubben igennem efteråret. Det mere end indikerer træner Peter Sørensen i et interview med Nordjyske.
Superliga-nedrykkerne har indtil videre hentet Thomas Enevoldsen og Hugo Andersson på lejeaftaler, mens man har hentet Tobias Salquist på en fri transfer. Men det lader også til at være det for denne omgang.
Læs også:Tobias Salquist klar for Hobro: Det er et rigtig godt match
- Jeg tror, at vi har foretaget os det, vi kan. Vi er blevet meddelt fra øverste myndighed, at budgettet ikke må overskrides, og at vi må klare os med det, vi har, og det bliver svært, siger Peter Sørensen i et interview med Nordjyske.
Peter Sørensen har dog udfordringer allerede torsdag aften mod Viborg, for han er uden karantæneramte Imed Louati og Edgar Babayan, mens klubben er uden Jesper Bøge, Oliver Thychosen og Pål Alexander Kirkevold, der alle er ude med skader. Og så kan Christian Cappis heller ikke spille.
Læs også:Trænede med i EfB: Hobro henter forsvarsspiller på kort kontrakt
Opgøret mellem Hobro IK og Viborg FF spilles klokken 19.00 i Hobro.
Læs også:Hobros guldfugl vil ikke skifte for enhver pris
Læs også:Fredericia-profil: Kan ikke være tilfreds med midterplaceringer
Læs også:Hårdt presset Hobro: Angrebsstjernen måske alvorligt skadet