FC København fik tre vigtige point, da det søndag blev til en sejr på 3-1 ude over SønderjyskE, og dermed kom Jess Thorup fik Jess Thorup i tredje forsøg sat point ind på kontoen.
Selv om FCK har forsøgt at lukke bogen for kapitlet Solbakken, fortalte nordmanden for en uge siden sit syn på sagen i et stort interview med 3+.
Og det fik inden opgøret mod SønderjyskE FCK's Rasmus Falk og Nicolai Boilesen til at stå frem med kritik af nordmandens ledelsesstil.
Efter opgøret og sejren fortalte Nicolai Boilesen, hvorfor han stod frem med den kritik, når spillerne tidligere ikke har villet sige så meget, ligesom FCK har forsøgt at komme videre fra fyringen af Solbakken og det efterfølgende interview.
Læs også:Thorup fnyser af Glen: Han må jo have behov for at søge undskyldninger
- Da jeg blev spurgt ind til noget mandag efter kampen (mod Randers, red.), havde jeg ikke set det. Jeg så det (interviewet med Solbakken, red.) først om tirsdagen. Der er blevet sagt det, der er blevet sagt. Jeg har sagt de ting, jeg synes, det samme har Rasmus (Falk). Og så er der egentlig ikke mere at sige til det nu. Nu føler jeg, vi har fået sagt alt. Alt er lagt på bordet, og man kan blive ved med at køre frem og tilbage, hvem siger hvad og hvornår. Og så kan man vente på, der kommer en kommentar fra den anden side, og så kan vi svare.
- Nu synes jeg, at vi - med det, vi viser i dag - skal ligge låg på det og fokusere på fremtiden, og det er det, jeg vælger at gøre nu, sagde Nicolai Boilesen i et interview med TV3 Sport efter opgøret mod SønderjyskE.
Han bekræfter, at interviewet inden opgøret kom efter aftale med klubben.
- Nu er det ikke sådan, at mig og Rasmus har ringet Canal 9 op og så lavet et interview. Det har været i samråd med klubben. Mere har jeg ikke at sige til det, siger han.
Læs også:Stolt FCK-profil: Rigtig, rigtig, rigtig godt
Du kan se TV3 Sport interviewet i afspilleren øverst, og herunder kan du se noget af Nicolai Boilesens interview med Canal 9, hvor han og Rasmus Falk altså kritiserer Ståle Solbakken.
Nicolai Boilesen og Rasmus Falk fortæller i dag på @Canal9dk og Dplay om deres oplevelser af og på nogle områder utilfredshed med Ståle Solbakkens mandskabsbehandling og ledelsesstil. Se hele indslaget i optakten til #sjefck allerede fra klokken 14:00. #sldk #fck pic.twitter.com/co5Souo8kK
— Kasper Marker (@KasperMarker) November 29, 2020
Læs også:Bedst og værst: Spilleglæde og VAR-glæde i FC København
Læs også:Opstillinger: Coronaramte FCK overrasker i midterforsvaret
Læs også:FC København-spillere i kritik af Ståle: Ubrugelige ting blev slynget ud