Michael Lumb havde udsigt til at bruge foråret på nedrykningskamp, men har i stedet byttet det ud med et potentielt mesterskabsræs. Det var en af grundene til, at han skiftede fra AC Horsens til Brøndby IF.
Derudover slipper han fremover for den lange køretur frem og tilbage over bælterne fra hjemmet i Rødovre.
- Det er en fed mulighed for mig, for Brøndby ligger på en delt førsteplads og spiller med om mesterskabet, og jeg ser frem til at gøre det godt og være med til at skabe gode resultater, siger Michael Lumb til AC Horsens' hjemmeside.
Læs også:Officielt: Brøndby IF køber Michael Lumb
- Jeg har været glad for mine år i AC Horsens, hvor jeg har været med til at præstere rigtig godt, så vi som hold har skabt resultater, men det er ingen hemmelighed, at det har været en lang pendlertur for mig dagligt, og jeg glæder mig til at komme tættere på familien.
- Jeg har lært nogle fantastiske mennesker at kende i AC Horsens, og selv i de sure tider har det været en fornøjelse at møde ind i klubben og blive mødt af glade ansigter.
Lumb kom til Horsens for godt to år siden har nåede at spille 67 kampe for klubben. Han havde kontraktudløb til sommer og desuden et ønske om at vende tilbage til Sjælland, hvilket fik Horsens til at takke ja til Brøndbys tilbud.
Læs også:Den Store Nytårsquiz 2021: Forudsig mest og vind fede præmier
- Når en topklub i Danmark byder på vores spillere, så stiller vi os sjældent i vejen for det, når vi kan blive enige om de økonomiske betingelser, og han havde et halvt år tilbage af sin kontrakt, så vi skulle sælge ham nu, hvis vi skulle have penge for ham.
- Michael Lumb får en god mulighed for at spille på et højt niveau i Brøndby, og han kommer tættere på sin familie i Rødovre, hvilket han har haft et stort ønske om i længere tid, siger sports- og talentchef Niels Erik Søndergård.
Lumb har fået en etårig kontrakt i Brøndby.
Læs også:Sælger angriber til Brøndby: Svært at holde på sådan en klassespiller
Læs også:Oskar Fallenius: Brøndby har smigret mig utrolig meget
Læs også:Officielt: Oskar Fallenius skifter til Brøndby IF