Video : Tipsbladet
Superliga

Forfærdede FCK-spillere: Det så skrækkeligt ud

FC København blev kørt ud af græstæppet i Herning, da holdet søndag tabte med 4-0 til FC Midtjylland, og det gør meget ondt på flere af spillerne efterfølgende.

Historisk set hænder det, at der er klasseforskel i nogle af de kampe, som FC København deltager i. Det er dog meget sjældent, at FCK-mandskabet bliver de små i forhold til klasseforskellen, men det blev mandag søndag aften.

FC København blev kørt rundt på bagdelen og albuer på den jyske hede, hvor mestrene fra FC Midtjylland gjorde, hvad det passede dem og vandt med overbevisende 4-0.

Nederlaget var efter kampen svært at kapere for flere af spillerne med FCK-logo på brystet. Blandt andet gjorde det ondt på Victor Nelsson:

- Vores spillemæssige præstation var simpelthen ikke god nok. Jeg står med en følelse af at vi kæmpede og løb rigtig meget, men desværre også meget forgæves. I store dele af kampen blev vi udspillet af Midtjylland, og det gør rigtig ondt. Vi har en meget der skal forbedres frem mod den næste periode, siger Victor Nelsson til klubbens hjemmeside.

Skuffelsen var også stor hos Jens Stage, der ikke vil kritisere den nye formation, som træner Jess Thorup kom ind med som ny mand i spidsen:

- Vi taber 4-0, så det handler ikke om marginaler eller andre undskyldninger. De var bedre end os, klart. Det var ganske enkelt ikke godt nok. Efter deres første mål så det skrækkeligt ud, og det havde intet med formationen at gøre. Vi har meget at forbedre, og vi har en del af snakke om. Og selvom det virker forkert at sige lige nu, så kommer der en ny kamp igen, lyder det fra Jens Stage.

FC København har nu landskamppausen til at rette op. Næste opgave herefter i Superligaen er hjemme i Parken mod Randers FC, inden topholdet SønderjyskE venter på udebane.