Video : Tipsbladet
Superliga

Forbløffelse i Belgien: Thorup-skifte til FCK lyder underligt

For den belgiske journalist Stef Wijnants er det meget overraskende, at Jess Thorup nu bliver sat i forbindelse med et job i FC København.

Det har vækket en del opsigt, at den tidligere FC Midtjylland-cheftræner Jess Thorup ser ud til at rykke fra sit nye job i belgiske Genk til FC København. Det gør sig også gældende i Belgien, hvor den anerkendte journalist Stef Wijnants er forbløffet over danskerens valg.

Det fortæller han i et interview med det belgiske medie Sporza.

Læs også:Genk bekræfter: Vi taler med FCK om Thorup

- I fredags var jeg i Genk, og der var intet, der pegede på en afgang for Jess Thorup. Der var intet galt. Genk havde lige slået Eupen med 4-0, og det var første gang i halvandet år, at klubben havde vundet tre kampe i træk. Der var ikke eufori, fordi Genk havde ikke spillet så godt, men atmosfæren var alligevel god, lyder det fra Stef Wijnants.

Alligevel ser det nu ud til, at Thorup er ved at tage sit gode håndværk og rolige attitude med sig til FCK, som fyrede Ståle Solbakken for tre uger siden. Det undrer Wijnants, at Thorup tager det valg nu efter kort tid i klubben.

Læs også:Medie: Jess Thorup ny FCK-træner

- Hvis Thorup føler, at det er bedre for hans karriere, så er det hans valg. Men det er underligt. Der har måske været noget i vejen for familien - eller også er pengene kommet frem ud af det blå i København. Eller er det sket noget i Genk? Det tror jeg ikke, siger den belgiske journalist.

Senest har Genk selv meldt ud, at der er kontakt mellem dem og FCK omkring Jess Thorup.

Foruden Genk har Thorup også været cheftræner i Gent i den bedste belgiske række, hvor det blev til en andenplads i sidste sæson.

Læs også:Riddersholm om FCK-job: Har uden tvivl evnerne

Læs også:Jess Thorup glæder sig over udviklingen i Genk: Hylder forsvarets indsats

Læs også:Jess Thorup slog sin tidligere klub: Godt for ham