Fokus på: Amir Al-Ammari – Fodbolden har støttet mig

OBS: Artiklen er skrevet af- og publiceret af D' BOLD (www.dbold.dk) – Danmarks største site om dansk ungdomsfodbold.

Amir Al-Ammaris historie minder om mange fodboldspilleres: Det startede med, at han kiggede på de, der spillede fodbold, i nærheden af hans bopæl, og det endte med, at han blev så interesseret for spillet, at han selv begyndte at spille.

– Lige bagved det område jeg boede i, havde vi beboere en fodboldbane. Så jeg kunne bare gå ned, og spille fodbold, forklarer Al-Ammari i et eksklusivt interview med D’ BOLD.

Han var dog ikke den eneste, der brugte banen. Oftest ville det være “de store drenge”, der spillede på banen, mens Al-Ammari så på. Det at se dem spille, og så senere selv lære spillet af dem, fangede hans interesse, og han valgte at gå hele vejen.

Selvom Al-Ammari havde en god barndom, som var præget af tætte venner og familie, var det at bo i en ghetto ikke noget, spilleren ser glad tilbage på. På trods af, at have holdt sig væk fra de slemme ting, der foregik i ghettoen, føler han stadig, at fodbolden fungerede som en udvej fra livet i ghettoen – det gjorde den også for Al-Ammaris storebror, Ahmed Al-Ammari, der også flyttede hjemmefra, i en tidlig alder. Her fulgte Amir Al-Ammari brorens fodspor, for at komme godt ud af ghettoen, ved brug af fodbolden.

– Fodbolden har, på en måde, støttet mit liv, fastslår Al-Ammari til D’ BOLD.

Efter nogle år, spillede Al-Ammari som 13-årig i en af storklubberne i sin by, Husqvarna FF, som nu er at finde i den svenske 1. Division – den næstbedste liga indenfor svensk fodbold, inden han som ung spillede for en lokalklub – IFK Öxnehaga – der besejrede Husqvarna FF adskillige gange, inden Husqvarna FF gjorde ord til handling, og hentede Al-Ammari til klubben.

– Efter kampene, fik de (Husqvarna FF, red.) øjnene op for mig som et must til klubben, men havde, siden jeg var lille, spurgt mig, om ikke jeg ville spille for klubben, fortæller U/19-Brøndby-spilleren til dbold.dk, og fortæller, at Husqvarna blev betragtet som en stor klub i lokalområdet, og at klubben, i Al-Ammaris øjne, arbejder godt med deres talenter. Han fortæller desuden, at den langvarige interesse fra klubben, blandt andet, var årsagen til, at han spillede for klubben, allerede som 13-årig.

Læs også: SUM-UP: Brøndby Elite Cup 2015

Som 13-årig kunne spilleren erklæres som en Husqvarna FF-spiller, og det var da også en blandet mængde spilletid, han fik for, henholdsvist, U/19-holdet og klubbens førstehold. I sin første sæson fik han nok spilletid til, at han kunne bevise sig værdig til en oprykning til klubbens førstehold, blot efter sin debutsæson for klubben. Her fik han da også spilletid, dog i en begrænset mængde, mens han også tørnede ud for U/19-holdet.

Selvom spilleren ingen relation havde til Danmark, var spilleren bekendt med Vestegnsklubben, og det var, derfor, ikke en, for ham, ukendt klub, der havde interesse i at hente spilleren til klubben, efter tre år i svenske Husqvarna FF.

– Brøndby er en stor klub i Norden og i Skandinavien, så jeg vidste godt, hvad Brøndby var, før de fik interesse for mig, begynder Amir Al-Ammari.

– Selvfølgelig, var jeg nede og se på hvordan de (Brøndby, red.) arbejdede med deres talenter, og jeg fandt måden meget interessant, så jeg valgte Brøndby, fortæller Al-Ammari, med henvisning til, at han i forsæsonen til sæsonen 2013/14 skrev kontrakt med Vestegnsklubben.

Her var det ikke en så nem tid, som den kunne have været for den nu 15-årige Al-Ammari, der flyttede hjemmefra for at udleve drømmen som professionel fodboldspiller. Her flyttede han nemlig alene ud af Sverige, og var altså uden nogen familie i Danmark, og har været dét, siden skiftet. Det var dog ikke grundet problemer, han flyttede, men fordi, han følte sig klar til at flytte hjemmefra, i forbindelse med skiftet til Brøndby. Distancen var heller ikke det store problem, ifølge den unge midtbanespiller.

– Danmark er ikke så langt fra Sverige, og jeg boede i midten af Sverige. Jeg følte mig klar til at flytte hjemmefra, også fordi, at min storebror havde flyttet hjemmefra i en tidlig alder, og han lærte mig noget omkring det at flytte hjemmefra, så det gjorde jeg. Jeg følte mig klar, fortæller den talentfulde midtbanespiller til D’ BOLD.

På trods af, at spilleren følte sig klar, så var det ikke, fra start, nemt at bo alene, for ud over de sædvanlige ting i hverdagen, hvor familien ikke er der, så er det også at bemærke til kampene – selv den dag i dag.

– Jeg har jo ikke nogen fra min familie, der gang på gang er til stede, og bakker mig op til kampene, så det var lidt hårdt i starten, fortæller den talentfulde midtbanespiller til D’ BOLD, men forsikrer, at de venskaber, han siden ankomsten til Brøndby, har opbygget, har været en stor hjælp i tilvænningsfasen:

– Jeg fik, selvfølgelig, hurtigt venner på holdet og fik også mange hurtige venner på Brøndby Idrætsfterskole. Det hjalp mig rigtig meget, og jeg er faldet godt til i Brøndby, fastslår en glad Al-Ammari.

Læs også: 17-årig målmaskine bliver Randers' første talentsalg

Spilleren flyttede ind på Brøndby Idrætsefterskole, samtidig med sit skifte som 16-årig, men flyttede bopæl igen efter et år på efterskolen. Da han flyttede ud af efterskolen, var det ikke for at bo med hvem som helst, for her flyttede han nemlig ind med Brøndby IF-spilleren Lebogang Phiri, som han ser op til, og holder øje med, når han er på stadion.

– Min motivation er, blandt andet, når jeg ser Lebogang Phiri spille på stadion. Jeg kigger på hans bevægelser på banen, og hans positioneringsevne på banen i de forskellige situationer, siger Al-Ammari til D’ BOLD.

Det er dog ikke kun på banen, at Al-Ammari er en fan af Phiri. Det gælder også i hverdagslivet.

– Det, at vi bor sammen, lærer mig hvordan det er at være professionel fodboldspiller, blandt andet, set i forhold til hans forberedelse til kampe, siger U/19-spilleren, og fortæller, at det at se Lebogang Phiris liv som professionel fodboldspiller er en ting, der motiverer Al-Ammari til at fortsætte, og gå hele vejen.

– Det giver mig dén ekstra motivation, der gør, at jeg gerne vil spille med en spiller som Phiri en dag, og når vi nu bor sammen, er det ingen hemmelighed, at vi er kommet til at snakke om det, forklarer Al-Ammari.

For Al-Ammaris vedkommende, er den ultimative drøm at spille på stadion foran tusindvis af fans.

– Min drøm er at komme ind på stadion og se alle fansene. Brøndby er en stor klub, så der er ingen tvivl om, at jeg vil spille på Brøndby Stadion en dag, fortæller Al-Ammari.

I Brøndby og Husqvarna gjorde spilleren sig så bemærket, at den svenske U/18-landsholdstræner valgte at give Al-Ammari debut i september 2014, i de sidste ni minutter af en 2-2 kamp, mod naboerne fra Norge. Efter sin debutkamp har han fået tre yderligere kampe på landsholdet, som bliver U/19-landsholdet, i denne sæson.

Spilleren har en irakisk herkomst fra faren, og en palæstinensisk herkomst fra moren, men han føler ikke, at det er nødvendigvis er ensbetydende med, at han behøver at repræsentere et af de to lande, som spiller.

– Jeg er af Iraks landshold blevet spurgt om jeg ville prøvetræne, eller spille, med dem. Jeg har, dog, været med det svenske landshold siden starten, hvor jeg har været med til holdsamlinger, foruden at have fået min debut i sidste sæson, i september. Jeg er født og opvokset i Sverige, så derfor følte jeg, at skulle jeg repræsentere dem, fortæller den svenske U/18-landsholdsspiller.

Al-Ammari vil dog, på trods af at have optrådt for svenskerne, ikke udelukke en irakisk optræden.

– Man ved aldrig, hvad der sker, forsikrer den unge midtbanespiller.

– Lige nu, fokuserer jeg dog på det svenske, tilføjer han.

Læs også: Fokus på: Sammy Slot – Jalousi gav anledning til fodbold

Nu er spilleren dog, efter en lang vej indenfor fodboldens verden, en U/19-spiller i Brøndby, der også optræder for det svenske landsholds U/18-hold. Det at bo med Lebogang Phiri gør kun Al-Ammari bedre, fastslår han.

– Vores venskab startede da jeg flyttede ind med ham. Vores venskab er blevet bedre og bedre, så jeg spørger ham tit om råd, om hvad han gør for at blive bedre, og tager de gode ting med mig, og prøver at tænke over dem, fortæller Al-Ammari, der fortæller, at han også taler med spilleren umiddelbart efter kampen.

– Jeg snakker med ham, hvis jeg selv synes, det er gået lidt dårligt, og hvad jeg så kan gøre bedre, fortæller Al-Ammari.

– Selvom han er en lille midtbanespiller rent fysisk, så er han en stor spiller i mine øjne, fortæller den unge Masterclass-U/19-spiller.

– Og det er nok ikke kun i mine øjne, at Phiri er det, forsikrer han.

Amir Al-Ammari har indtil videre ikke optrådt for førsteholdet, men er begyndt at blive en stamspiller på U/19-holdet, og vejen til Brøndby Stadion er nok derfor ikke så langt væk, som man kunne tro.