HERNING (Tipsbladet): Darío Osorio og Franculino er tilbage fra lange landsholdsrejser med Chile og Guinea-Bissau, blandt andre Oliver Sørensen og Mikel Gogorza har haft gode ture med de danske ungdomslandshold, og den gode stemning til træning er ikke til at tage fejl af hos Superligaens tophold FC Midtjylland.
Målmand og Club Captain Jonas Lössl driller Oliver Sørensen og Mads Bech, da de giver interview efter træningen med en lun frokost ventende forude tilbage på træningsanlægget i Ikast – FCM træner ligesom vanligt på hybridbanen i Herning et kvarters kørsel væk.
Og det går godt for FC Midtjylland efter en sæson med op- og nedture.
Fire point i forspring til FC København, der har gået tre kampe uden sejr siden tre point i et tæt opgør i Parken mod FCM, og på denne dag skal bokse med en masse dårlig omtale efter Rodrigo Huescas‘ vanvidskørsel på Kalvebod Brygge er kommet frem.
Man er eneste hold med over to point i snit i grundspillet, og selvom skrækmodstanderen Brøndby IF venter, kan man også der glæde sig over, at BIF absolut ikke har været i god spillemæssig form på det seneste.
Og FCM’s medgang er da heller ikke tabt på cheftræner Thomas Thomasberg, ja det er lige før, det næsten går for godt.
– Jeg har været i gamet i så mange år, at det er nu, alarmklokkerne ringer lidt for mig. Alle synes, det går pissegodt, og alle har en rigtig god følelse i gruppen. Det vil vi gerne fortsætte med, men vi skal også være omhyggelige og påpasselige, for det kommer ikke af sig selv, siger Thomas Thomasberg til den håndfuld journalister, der er til træning.

– Vi kommer til at møde rigtig kompetente modstandere, og vi bliver udfordret mere, end vi er blevet de to seneste kampe. Så vi skal bevare benene på jordet, samtidig med at vi udnytter det momentum, vi har fået. Spilleglæden og kvaliteten skal køre videre, men vi skal ikke give ved dørene i forhold til presspillet eller at vi sørger for at få bolden til at gøre noget offensivt. Det gælder for hele holdet.
Fortjener spilletid for FC Midtjylland
Med FC Midtjylland ude af Europa League kommer holdet ind i en periode, hvor der er færre kampe per uge, end det har været noget andet tidspunkt i sæsonen minus en måneds vinterpause og opstart før Europa League-kampene i januar.
Det giver et udhvilet hold, hvis eller ikke slitagen fra sæsonen er for stor, men det giver også cheftræner Thomasberg et positivt problem, da han med en god og bred trup designet til Europa-ligaspil nu ikke har ret mange minutter at give af i en intens slutfase.
Og det kommer næsten uundgåeligt til at ramme spillere, der ellers har rigeligt med evner og niveau til at spille topkampene i Superligaen, når medaljerne skal uddeles.
Læs om Superliga-klubbernes spillerbudgetter her
– Vi må sige, at vi gjorde vores eget arbejde. Det er altid det, vi skal. Vi lavede ni point de sidste tre kampe. Heldigvis for os, så smed alle de andre point i deres kampe. Derfor har vi fået et vanvittigt godt udgangspunkt. Det skal vi værne om og passe på. Men vi kan kun passe på det i vores egne kampe og ikke i de andres, siger Thomas Thomasberg.
– Jeg er nogle gange lidt ked af, jeg kun kan spille med ti markspillere, for der sidder nogle ude på bænken, der egentlig har gjort sig fortjent til mere spilletid, siger FCM-cheftræneren.
FCM-profiler trives i formation
Han ser et FCM-hold, der på de store linjer trives godt med den 4-3-3-formation, FCM gik over i efter nytår, og hvor en række spillere har en positiv formkurve.
– Snakker vi om selve systemet, har vi jo nu arbejdet med det i et stykke tid og med nogle af nuancerne, og vi har pejlet os ind på noget, hvor det ser rigtig godt ud. Og så kan det sagtens være, vi står og taler om noget andet om en kamp eller to. Men pilen har generelt peget den rigtige vej hele foråret på trods af lidt bump på vejen, siger Thomas Thomasberg, der adspurgt om de offensive spillere er glad for de problemer, de volder modstanderne i Superligaen.

Aral Simsir (til højre) og Franculino er en stor udfordring for modstandernes forsvar, når de rammer en god dag. Foto: Alamy
– De kan alle tre drible på hver deres måde. Aral er selvfølgelig rigtig god i de små rum, hvor Osorio gør det med fart, og Franculino kan det uforudsigelige. Så de har alle noget, alle [modstandere] skal forholde sig til, og det synes vi jo er fedt. Og så har vi en meget kompetent bænk, hvor vi har kunnet skifte ind. Det gjorde også en forskel senest, hvor Buksa kom ind og scorede. Det er rart som træner at have en god startopstilling og offensiv, som man så kan supplere med [fra bænken] i løbet af kampen, siger FCM-cheftræneren.
Stærkt Superliga-slutspil
I de næste otte uger har FC Midtjylland ti kampe i slutspillet, hvor man for et år siden endte med at trække det længste strå i en dramatisk turnering, hvor man var i meget tæt duel med Brøndby IF og FC København.
På papiret er situationen en kende bedre for FC Midtjylland sammenlignet med for et år siden, hvor FCK var ret klar favorit til DM, selv om man ikke lå etter.
FCM-truppen er på papiret bredere og en smule stærkere end for et år siden, mens FCK, FCN og Brøndby ser lidt svagere ud, og et udmærket AGF-hold ligesom FCK og Brøndby sluttede grundspillet af med ikke at kunne vinde kampe.
Men for Thomasberg skal det ikke give en falsk tryghed eller skyggen af tro på, at slutspillet bliver andet end særdeles tæt igen.
– I det her mesterskabsspil bliver der ikke nogen lette kampe. Man skal gøre sig fortjent til hvert eneste point. Holdene plejer at ende mellem 10 og 20 point i slutspillet, og det er svært at lave mere end 20 point, for de fleste hold er så dygtige, de laver minimum 10 point. Og vi skal nærmere de 20 point end de 10, siger Thomas Thomasberg, der er glad for det format, Superligaen spilles færdig i.
– Jeg synes, det har givet noget til dansk fodbold. Det hype, vi har. Stregen, der bliver sat efter 22 runder, giver ekstra kulør til kampene i mesterskabsspillet. Når jeg ser kampene, er det på et højt niveau, og det er med hold, der spiller fremad og vil fremad. Det slutspil giver rigtig gode kampe, og det er jeg sikker på, det kommer til igen i år, siger Thomas Thomasberg.
FC Midtjylland har haft det særdeles svært med Brøndby IF de seneste år – læs om Thomasbergs syn på den dårlige statistik og den konkrete tilgang til søndagens kamp her.

FCM snydt? Her er dommereksperts reaktion

Huescas kan blive udvist af Danmark

Dansk traditionsklub reddet fra konkurs

Stjerne tror på dansker som en af verdens bedste

Rundens Hold i Superligaen – 23. runde

Han afløser Martin Vingaard i FCK

Blodrøde tal: Det er vanvittigt og ekstremt

Amorim afviser salg af Manchester United-stjerne

– Det var et skridt tilbage for Frederik Birk

Eksploderet i Superligaen: ‘Helt unik’

Frygteligt nyt for Pep Guardiola

Brøndby jagtede ham: Nu leder han efter ny klub

AGFs næste stortalenter? Uwe Rösler roser duo

Klubboss bekræfter: Vi overvejer at hente Eriksen

Jubel i FCK: ‘Alle elsker ham’

Højt odds på brandvarm PSG-spiller

Kevin Diks: Dér er jeg ikke enig med Neestrup

FCM-boss: Har afvist bud på over 100 millioner

– Man ser, at FCK mangler en nier

‘Kan blive et vanvittigt vigtigt køb for Brøndby’

Krise i City: Haaland sendes til specialist

Bekræfter Tipsbladets afsløring

Kæmpe sejr: FC København haler ind på FCM

Han er for vild: Pengene vælter snart ind i FCK!

Værsågod, Liverpool: Han koster 400 millioner

Brøndby-bank: – Det er sindssygt irriterende

Derfor straffer FCK ikke Huescas

Skriger glæden ud!

FCK-keeper: Blandt de unge talenter er jeg nr. 1

Nørgaards plan: Her vil jeg tilbage til Brøndby

Opstillinger: Neestrup ryster posen mod Randers

Afsløring: Viborg-scoop – køber Njoh til spotpris

Patrick Mortensen hylder Superliga-rival

Dansk dommer er udtaget til kvindernes fodbold-EM

Målmand hylder Schmeichel: Kritikken er uretfærdig

OB-stjerne ramt af hjerteproblemer

Rystet ekspert: ‘Alarmklokkerne må bimle og bamle’

Nu taler han om Rashford

Nu er German Onugkha historisk

Han fortjente fri bar i gaden

Afsløring: Vingaard-stop i FCK – skal til Hillerød

FC København – Randers

Horsens styrtbløder: Præsenterer kæmpe underskud

– Vi vandt kampen på grund af ham!

Kæmpe Bo Henriksen-hyldest: Det er pissesjovt

Randers-træner: Rekordkøb blev misforstået

Nu undskylder de for bytur

Vallys: Det er jeg træt af at snakke om

Tidl Superliga-træner i modvind: Kriminelt dårligt

– Han har braget døren ind, siger Superliga-træner

– Jeg har lige givet ham en kæmpe krammer

Kæmpetransfer? Real Madrid jagter Man Utd-stjerne

Tyr knuser blåhvidt porcelæn i Rom

Kvistgaarden roser: FCM-spillere er irriterende

Utilfreds FCM-boss: – For dårlige