FC Nordsjælland kom fra Aalborg med en 4-0-sejr over AaB lørdag. Deres næste opgave er mod Brøndby, og her er der nogle ting, som FCN-cheftræner Flemming Pedersen særligt gerne se man tager med til den kamp.
Det fortæller han i et interview på FCN's officielle hjemmeside.
Læs også:Bedst og værst: Dyr kantspiller betalte lidt tilbage i uafgjort københavnerderby
- Det var en stærk holdpræstation. Og når jeg siger holdpræstation, gælder det ikke kun de spillere, som var på banen. Der er så stor opbakning fra alle mand. Alle støtter op. Selv de mange skuffede spillere, som vi har med til Aalborg i dag, der desværre ikke fik spilletid, siger Flemming Pedersen.
Derudover var der også nogle spillere, som gjorde det særligt godt, mener han.
Læs også:FCK smider sejren i Brøndby-derby efter Bjelland-brøler
- Når holdet hænger sammen på den måde, så kan den individuelle spiller få lov at træde i karakter. Vi ser Kudus og Damsgaard med to mål hver, Kofod spiller rigtig godt igen i dag, fortæller FCN-træneren og fortsætter:
- Men der er flere. Diomande viser sig også godt frem, ligesom Ulrik styrer forsvaret rigtig godt og skaber ro som midtermand i bagkæden. Jeg kan blive ved, men det var bare en rigtig god holdpræstation, lyder det fra Pedersen.
Kampen mellem FC Nordsjælland og Brøndby er på søndag i næste uge, og den spilles klokken 18.
Læs også:Brøndby-chef om strategi: Fremhæver spansk storklub som forbillede
Læs også:Stor uenighed: Var Zecas tackling til rødt kort?
Læs også:Ærlig FCK-angriber: Jeg har været en uge fra at skifte til Brøndby