Video : Tipsbladet
Superliga

Flashback: Da Schmeichel ville købe Brøndby IF

Få et tilbageblik på dengang, Peter Schmeichel og hans kumpaner ville købe sig ind i Brøndby IF, men blev afvist af de blå-gule på grund af et alt for lavt bud.

Året er 2007.

Brøndby IF er under ledelse af Tom Køhlert, og det går dårligt for de blå-gule, der har fået en skidt start på sæsonen. Mens der er triste miner inde på fodboldbanen, sker der ting og sager i kulissen.

Den danske landsholdslegende Peter Schmeichel vil købe sig ind i Brøndby IF, og han er flankeret af blandt andre Aldo Petersen og Karoly Nemeth. Investorgruppen med Schmeichel i spidsen er klar til at smide 200 millioner kroner på bordet.

Forhandlingerne ender imidlertid med, at Brøndbys bestyrelse takker nej til Schmeichel og hans kumpaner.

Klik på videoen i toppen af artiklen og kom med en tur ned ad Mindernes Allé.