FC København slog onsdag 2. divisionsklubben Avarta ud af pokalturneringen med en 2-1-sejr i Jess Thorups første kamp som cheftræner for københavnerklubben. Sejren kom desuden i hus efter to scoringer fra Viktor Fischer.
Fischer selv glæder sig naturligvis over sejren, og så har han fokus på FCK's kommende kamp mod mestrene fra FC Midtjylland, hvor han forudser en stor kamp. Det fortæller han til Ekstra Bladet.
Læs også:Thorup tilfreds trods beskeden sejr: Skulle føre med 4-5 mål ved pausen
- Det er en fantastisk mulighed for at vise, hvem vi er, i en fantastisk fodboldkamp. Det plejer det at være i Herning. Vi vil bare rigtigt gerne have vendt det mønster, der har tegnet sig, lyder det fra Viktor Fischer.
Endvidere peger han på, at han havde et godt samarbejde med Rasmus Falk på banen, ligesom han også understreger, at han selvsagt havde det godt med at få scoret to gange i opgøret.
Læs også:Trods chokføring: FC København snupper sejr i Thorups trænerdebut
Sejren kom desuden bare to dage efter, at Jess Thorup blev præsenteret som ny cheftræner, og den næste kamp bliver givetvis også lidt speciel for ham, da det er mod klubben, som han blev dansk mester med i 2018.
Kampen mellem FC Midtjylland og FC København spilles søndag klokken 18, og duellen bliver sendt direkte på TV3+.
Læs også:Stærkt FCK-hold til pokalkamp: Her er Jess Thorups første startopstilling
Læs også:Medie: Jess Thorup bliver Superligaens lønkonge
Læs også:FCK-profiler glæder sig over Jess Thorup-ansættelse