Fik rødt kort og en smadret næse: Thycohosens karantæne omstødes
Højre back Mads Døhr Thychosen får ikke karantæne de næste kampe.
Selv om han blev smidt ud af opgøret mod FC Midtjylland fredag, kan han spille de to kommende Superliga-kampe, da FC Nordsjælland har haft held med appellen af det røde kort.
Det fremgår af en kendelse fra Fodboldens Disciplinærinstans.
Læs også:AaB-direktør overvejer om pokalfinale-bøden skal betales
FC Nordsjælland tabte opgøret med 3-6, og det kom altså i høj grad efter Døhr Thychosens røde kort.
Det fik han, da han ifølge dommer Sandi Putros begik straffespark på Mikael Anderson og ikke forsøgte at spille bolden. Straffesparket udnyttede Ronnie Schwartz, og det var altså det første af seks midtjyske scoringer.
Replay af straffesparket viste dog, at Thychosen fik en albue i hovedet af Mikael Anderson i samme moment, som han begik straffesparket, og nu har instansen omstødt kendelsen, da Sandi Putros har vurderet, at han kom frem til en forkert kendelse.
Læs også:AaB får bøde efter fanuroligheder til pokalfinalen
Den korrekte kendelse - ifølge Sandi Putros - ville være et frispark til Døhr Thychosen og et rødt kort til Mikael Anderson, fremgår det, og dermed er de 34 karantænepoint blevet til nul.
Fodboldens Disciplinærinstans har dog valgt ikke at åbne en sag mod Anderson, fremgår det.
Læs også:Misser guldbrag: Karantæne til FC Midtjylland-stjerne fastholdes
Læs også:Nye oplysninger: FCM-fans sang også homofobisk tidligere på sæsonen
Læs også:Homofobiske tilråb koster for FC Midtjylland: Får bøde