AGF sikrede sig bronzemedaljerne i Superligaen i sidste sæson, og i slutningen af sæsonen var Benjamin Hvidt en af de spillere, der var mere eller mindre fast inventar i David Nielsens opstilling.
Det var et mindre gennemrbud for den 20-årige midtbanekriger, der dels fik chancen på grund af skader til Mustafa Amini og Zach Duncan, men også greb den og imponerede i flere kampe. Og han mener også selv, at han nød godt af at spille kampe.
- Jeg har fået vist mig frem ved at få flere kampe i streg. Det kan få en ung spiller godt gavne sig - i hvert fald for mig. Man bliver sat på prøve og udfordret hele tiden, så jeg synes, det spiller, siger Benjamin Hvidt i et interview med AGF TV.
Læs også:26-årig FC København-boss: Min faglighed er vigtigere end min alder
At Benjamin Hvidt er en talentfuld spiller har dog længe været kendt. Allerede i 2017 debuterede han på århusianernes førstehold som 17-årig, og med debuten førte en masse forventninger.
Det har han trives med,selvom han ikke levede op til dem alle.
- Det er jo ikke, fordi at man selv gør sig til en af de bedste eller et kæmpestort talent. Det er noget, man hører udefra, så når man hører de ord fra en tidlig alder, har man haft meget store ambitioner, og det har også gjort, at jeg har haft meget store ambitioner til mig selv. Jeg vil ikke sige, at det har været hårdt, for jeg har godt kunnet lide at have nogle omkring mig, der har haft store ambitioner på mine vegne.
Læs også:Analyse: AGF og Brøndby får ekstremt svært ved at fange FCK og FCM
- Det med, at man har haft de ting omkring sig, har gjort, at man så ikke lige er lykkes med det, man var udset til til at starte med, som nok var at skulle til en stor udenlandsk klub som 16-årig. Det var meget normalt på det tidspunkt. Men det var ikke noget, der sagde mig noget på det tidspunkt. Jeg ville hellere spille fodbold i AGF, for det gav mest mening for mig, siger Benjamin Hvidt til AGF TV.
I alt står Benjamin Hvidt noteret for 34 kampe for AGF’s førstehold. Han har endnu ikke scoret for mandskabet.
Læs også:Optakt: Brøndby IF - FC Nordsjælland
Læs også:OB slog Superliga-rekord: Det er da en af de mindre flatterende
Læs også:FCK har organisationen på plads: 26-årig afløser Johan Lange