"Danskerklub" er et prædikat, der ofte klistres på klubber, der har dansk blod i spillertruppen, men ingen steder passer betegnelsen så godt som i den hollandske hovedstad.
AFC Ajax er notorisk glad for danske spillere, og de seneste år har det i særlig høj grad været danske talenter, der har stået i høj kurs hos de mangedobbelte mestre. Alene denne sommer har Ajax købt Eskild Munk Dall og Jeppe Kjær i henholdsvis Silkeborg IF og AC Horsens, og de er stødt til Victor Jensen og Christian Rasmussen.
Det er med til at understrege, hvor godt et ry Ajax har i Danmark, og det mærker man også i Rotterdam hos Feyenoord, der ellers har en dansk direktør i spidsen i form af Frank Arnesen.
Læs også:Avis: FC Nordsjælland ville gøre 16-årig til klubbens dyreste indkøb
Han vil gerne hente danske talenter til klubben, men har mere end svært ved det på grund af Ajax.
- De kan gøre det, men de bruger også rigtig mange penge. Hvis du kan købe fire danskere for omkring 75 millioner kroner, og bare én lykkes, er de penge tjent hjem igen. Jeg blev meget charmeret af 16-årige Jeppe Kjær, der er skiftet til Ajax denne sommer, siger Frank Arnesen til Algemeen Dagblad og fastslår, at han dog hurtigt måtte opgive den transfer:
- Det er blevet sådan, at hvis de danske klubber har et stort talent, venter de på Ajax. Danmark er næsten blevet et lukket marked for Feyenoord.
Læs også:Ajax vil bruge Jeppe Kjær på ny position
Aktuelt er Nicolai Jørgensen tilknyttet Feyenoords førstehold, mens dansk-amerikaneren Levi Skyum huserer på ungdomsholdet. Klubben har ansat den danske scout Bjarne Hansen til at finkæmme Norden for talenter.
Læs også:Horsens-boss efter storsalg: Vi står med helt andre økonomiske muligheder
Læs også:Transferrekordens anatomi: Så mange millioner kan Horsens få af Ajax
Læs også:Medie: Tidligere Ajax-træner bliver hollandsk landstræner