FCN’s nye talent og den store fodboldfamilie

FC Nordsjælland har onsdag offentliggjort købet af Vejle-talentet Oliver Thychosen, som skifter øjeblikkeligt til klubben. 

Oliver Thychosen kommer ud af en stor fodboldfamilie med rødder i Vejle, nemlig Thychosen-famlien, der både har præget Vejle Boldklubs førstehold samt flere af DBU’s landshold gennem årene. 

Tipsbladet har tidligere i år sat fokus på Thychosen-familien, og i anledningen af Oliver Thychosens skifte til FC Nordsjælland bringer vi nu artiklen her på tipsbladet.dk. 

BRAGT I TIPSBLADET 26. APRIL 2013

Det største stamtræ i Nørreskoven

Weekendens kamp mellem FC Fredericia og Vejle-Kolding er også en intern kamp mellem flere af medlemmerne af familien Thychosen. Siden halvfjerdserne har den vejlensiske familie sat sit præg på fodbolden i Østjylland, for stort set samtlige familiemedlemmer har drevet det vidt inden for sporten.

Før kampen mod Vejle-Kolding sidste forår havde den daværende FC Fredericia-assistent, Steen Thychosen, en telefonsamtale med sin cheftræner, Thomas Thomasberg.

Steen Thychosen befandt sig hjemme i privaten, så han gik ud på terrassen. Det duede nemlig ikke, at hans kone Helle hørte, hvad de talte om – for hun er nemlig sponsorkoordinator i Vejle-Kolding og var derfor for en stund at regne som fjenden.

– Selv om jeg antager, hun ikke har så meget fodboldforstand, behøver jeg ikke smide alle trumferne over til dem. Det kunne været noget med startopstillingen eller nogle andre detaljer, som Thomas og jeg snakkede om, så det var bedst, at hun ikke vidste noget. Så satte vi ingen i en klemme, fortæller Steen Thychosen om den hemmelige telefonsamtale.

Kampen endte 2-2, og udover ægtefællerne havde to andre Thychosen’er andel i kampen: Steen Thychosens søn Jacob spillede for Fredericia, mens hans nevø Oliver, tørnede ud for Vejle-Kolding.

Søndag mødes Fredericia og Vejle- Kolding endnu engang, og denne gang er Steen Thychosen forfremmet til fungerende cheftræner efter Thomas Thomasbergs fyring, mens Jacob og Oliver Thychosen stadig spiller hos henholdsvis FC Fredericia og Vejle-Kolding. En speciel oplevelse for parterne.

– Det er altid sjovt, og der bliver snakket en del i familien op til kampen. Men når vi først kommer derind, er det ikke så slemt. Det er sjovt, inden man møder op til kampen, og det er sjovt efter, men imens er det ikke noget, jeg tænker over. Men hvis vi har vundet, er det ekstra sjovt for mig – og omvendt, siger 20-årige Oliver Thychosen, der må finde sig i, at den 10 år ældre fætter forsøger at få krammet på ham.

– Jacob prøver at kyse mig ved at gå og snakke til mig under kampen, men det virker ikke rigtigt. Han går og snakker lidt om, hvordan banen er, og sådan nogle irriterende ting, som man overhovedet ikke behøver at svare på. Det er bare for at genere mig, for han ved godt, at jeg kan være lidt naiv og svare ham på det, men det har jeg nu ikke gjort, når vi har spillet mod hinanden, siger Oliver Thychosen.

Den slags sammenfald er næsten uundgåelige i Thychosen-klanen, for hele familien har været eller er dybt involveret i fodboldsporten, med udgangspunkt i Nørreskoven i Vejle.

I alt har ni Thychosen’er spillet på enten kvinderne eller herrernes førstehold i Vejle Boldklub, og flere af dem har også nået de danske A-landshold og sat sit præg på andre klubber i lokalområdet – og det store Europa. Sådan er hverdagen i den fodboldgale familie.

– Man skulle tro, det var løgn, så meget fodbold der bliver snakket i vores familie. Det er den fælles hobby, som binder familien sammen. Om vi er til fødselsdage eller familiefrokoster, så er det fodbold, der bliver snakket om, især dem, der er aktive lige nu, Oliver, min lillesøsters dreng Mads og så min egen søn Jacob. Det gennemgående tema er fodbold, siger Steen Thychosen.

Endnu mere specifikt er det gennemgående tema angrebsfodbold.

Langt de fleste medlemmer af familien har haft deres styrker på banens sidste tredjedel – med Jacob Thychosen som undtagelsen.

– Jacob er en meget atypisk Thychosen, for han er den eneste forsvarsspiller. Han er utrolig fodboldklog, men teknik er ikke en af hans spidskompetencer. Vi andre var teknisk gode, var lynhurtige og havde sans for at score mål. Jacob blev brugt som angriber i sine meget spæde år som fodboldspiller, men ellers har han gjort sig nede i forsvaret. Alle vi andre er angribere. Men han er en dygtig forsvarsspiller, siger Steen Thychosen, der glæder sig over, at familien fortsætter med at sætte sit præg på fodbolden i Trekantsområdet.

 Det vil jeg gerne erkende. Jeg er stolt, når jeg kan se, at der er en Thychosen, som har gjort sig på U/ 16-landsholdet, på VBs førstehold eller Fredericias førstehold.

Fire søskende på førsteholdet
Vejle-parret Tea og Henning Thychosens fire børn var alle meget fodboldinteressede.

Ulrich blev født i 1956, Steen fulgte efter to år senere, og i 1963 og 1968 kom Jørgen og Annette. Fodboldbanerne i Vejles vestlige del blev slidt op af de fire børn.

– Ulrich og jeg havde stor glæde af hinanden, for der var kun to års forskel. Vi var altid på træningsbanen. Da Jørgen blev lidt ældre, kom han med derned, og så var det mig, der tog mig lidt af ham. Annette kom også lige så stille med. Fodboldbanen lå lige op ad det lejlighedskompleks, vi boede i, og vi var altid dernede. Dengang var fritidsliv prioritet ét, og det var fodbold for os, siger Steen Thychosen. 

I vestbyen var Vejle FC den store klub og en indædt lokal konkurrent til Vejle Boldklub, men med tiden tog de fire børn alle sammen skiftet til Vejle Boldklub – i øvrigt lige som Allan Simonsen havde gjort det nogle år forinden. Og ligesom Simonsen blev de rigtige VB’ere.

Alle tre brødre fik debut på Vejle Boldklubs førstehold som 18-årige.

Steen og Ulrich nåede desuden at spille på landsholdet, vinde trofæer med VB og komme til udlandet.

Steen Thychosen blev også topscorer i den hjemlige liga, da Vejle Boldklub vandt mesterskabet i 1984, og samme sommer havde han været med landsholdet til EM i Frankrig.

Jørgen Thychosen stod i skyggen af sine storebrødre. Han nåede to kampe for Vejle Boldklub, begge spillet inden for en uge i november 1981, men han manglede den sidste kvalitet for at gøre sig gældende på holdet. Senere skiftede han til Kolding IF, inden han i midten af firserne trappede ned og satsede på en civil karriere.

Sidst, men ikke mindst fik lillesøster Annette Thychosen en flot karriere i Vejle Boldklubs dameafdeling.

Med 234 kampe er hun nummer på tre på klubbens kamprekordliste, og derudover spillede hun fra 1988 til 1994 46 landskampe.

Og mens hun stadig var aktiv, begyndte en ny flok fra Thychosenklanen at gøre opmærksom på sig selv.

– Man ser det mange gange i familier. Laudrup-familien er det bedste eksempel, hvor faderen spiller på højeste niveau, og så følger børn og børnebørn efter og bliver rigtigt dygtige. Sådan er det også lidt hos os. Min far har ikke spillet fodbold på højeste niveau, men han havde sin daglige gang som sekretær i Vejle FC. Han slæbte os med til fodbold, fra vi var fire-fem år gamle. Tidligt har vi haft en fodbold i hænderne eller for fødderne. Det ligger i blodet, og så har vi givet det videre til vores afkom, siger Steen Thychosen om hvorfor, de fire søskendes børn også har spillet fodbold på højt niveau.

Det nye kuld
Den nye generation begyndte at røre på sig i begyndelsen af halvfemserne.

Først var det Ulrich Thychosens døtre, Mie og Mette, der markerede sig som profiler og målscorere, da Petersmindeskolen fra Vejle-bydelen Urhøj i begyndelsen af halvfemserne nåede finalen i Ekstra Bladets store skoleturnering fire gange mellem 1990 og 1994. Søstrene spillede desuden en række kampe på Vejle Boldklubs hold i Elitedivisionen for kvinder. Også Steen Thychosens børn, Jacob og Tina, har spillet for Vejle, og de er i dag hos henholdsvis FC Fredericia og Skovbakken.

Seneste skud på stammen er Oliver Thychosen, U/ 21-landsholdsspiller og søn af Jørgen Thychosen, samt Mads Døhr Thychosen, som er søn Annette Thychosen og den tidligere Vejle-spiller Lars Døhr. Mads Døhr Thychosen spiller på Vejle-Koldings hold i U/ 17-ligaen, og U/ 16-landsholdsspilleren er i den kommende weekend med selveste Arsenal til en turnering i Italien. Dertil kommer yderligere et par fra den yngre generation, som har markeret sig i Vejle Boldklubs ungdomsafdeling.

Siden Ulrich Thychosen blev født i 1956, har stort set samtlige medlemmer af familien spillet fodbold på højt plan, og helt i familiens ånd har Oliver Thychosen samme forklaring på det som sin onkel.

– Vi har fra barnsben fået lagt en fodbold for fødderne og fået fodboldsæt, fra vi var helt små. Jeg tror, det ligger til familien at elske spillet, og man tager det til sig fra start. Det ligger i generne, at man holder så meget af det, siger Oliver Thychosen, der er blevet inspireret af sin fætters tid på Vejles førstehold.

– Dengang så jeg op til min fætter Jacob. Han spillede i Vejle, og jeg var på tribunerne for at se kampene – og fik nogle autografer engang imellem. Det fangede mig allerede dengang, og jeg tænkte, at det kunne være fedt at spille sådan et sted. Heldigvis lykkedes det for mig at komme ind at spille i Vejle. Jeg så op til ham og fik også en masse at vide om, hvad Steen og Ulrich opnåede.

Det fyldte meget for mig dengang, siger Oliver Thychosen.

Ingen pace
Så mange elitesportsudøvere i én familie vil utvivlsomt få nogen til at tænke på pacing, men det afviser Steen Thychosen.

– Det er vi på ingen måde blevet, og det har vi heller ikke gjort med vores børn. Hos mig selv har både Jacob og Tina fået en uddannelse, og det har vi altid prioriteret. Jeg nåede også at få en, inden jeg rejste til udlandet som 19-årig. Det er fint nok at spille fodbold, men der er også andet i livet, og det er det, vi kommer til at beskæftige os mest med, siger Steen Thychosen.

Oliver Thychosen har også altid afvist at være blevet presset til at blive fodboldspiller, og i stedet fortæller han, at han har god gavn af at have så mange erfarne fodboldfolk i familien.

– Det er meget min far, jeg får råd af, og så kommer Steen med en indskudt sætning nogle gange. Nu har jeg fået Henrik Risom ( tidligere holdkammerat med Steen Thychosen i Vejle, red.) som min agent, så ham kan jeg også spørge ham til råds. Men ellers klarer jeg det meget selv, siger Oliver Thychosen.

Gennem sine unge år har Oliver Thychosen spillet en masse fodbold med sin lillebror Joakim samt fætrene Mads og Kasper, når familien var samlet. Og det kunne være sjovt, hvis han og Mads blev holdkammerater på Vejles førstehold en dag.

– Helt sikkert. Han er en anderledes type end mig. Han arbejder stenhårdt hele tiden og er begyndt at lave en masse mål qua sin arbejdsstyrke. Det er superfedt at se ham komme frem. Han er kommet tidligere ind på landsholdene, end jeg gjorde. Jeg kom først ind som U/ 18, og han starter allerede på U/ 16. Det er superflot, for jeg kan huske, hvor svært det var at komme på dengang. Han er lidt mere moden i sit spil, og det fedt at se sin fætter gøre det så godt, siger Oliver Thychosen.

Skulle det ske, vil det vække minder om dengang for over 30 år siden, da Thychosen-brødrene spillede sammen i Nørreskoven – og det ville passe Steen Thychosen helt fint.

– Det er slet ikke færdigt endnu. Det ser også ud som om, det slægter de mindre på, så der går nok nogle år mere, hvor det hedder Thychosen omkring Vejle-området, når det gælder fodbold. Det er godt nok, for når vi bliver ældre, kan vi selv følge vores børn og nevøer og forhåbentligt også børnebørn en dag, siger Steen Thychosen.

Men søndag eftermiddag er familien og fortiden i Vejle Boldklub glemt for en stund.

– Jeg har et ansættelsesforhold i FC Fredericia, så det er rent professionelt. Vi går efter at vinde den fodboldkamp, også selv om det gør ondt på Vejle, siger Steen Thychosen.