Selv om det ikke blev til mere end et 1-0-nederlag, da FC Nordsjælland senest stod over for FC Midtjylland, fik Flemming Pedersens unge mandskab ikke et ben til jorden.
Søndag skal Farum-klubben så atter op mod et sultent Midtjylland-mandskab, der kan lugte mesterskabet, men Ulrik Yttergård Jenssen er overbevist om, at Nordsjælland kan tage point fra guldfavoritterne trods den ringe præstation i grundspillets sidste runde.
Læs også:FCM-træner om ung reserve: Der er flere på bænken, som burde spille
Det kræver dog, at man ikke lader sig stresse af Midtjyllands høje energi- og lydniveau.
- Vi skal bare blive ved med at gøre det, som vi er gode til. Turde at spille og blive bedre til at komme ned bag dem. Sidste gang mod Midtjylland manglede vi noget energi, hvorfor vores pres ikke blev sat ordentligt ind. Det bliver vi selvfølgelig nødt til at forbedre.
Læs også:FC Nordsjælland-spiller runder milepæl: Han er en rigtig god inspiration
- FC Midtjylland giver os noget mere plads én-mod-én, så hvis vi kan udnytte det, så har vi fine muligheder. Sidste gang blev vi for stressede af deres høje energiniveau og lydniveau. Hvis vi kan få mere ro på denne gang, så er jeg sikker på, at vi sagtens kan udfordre dem, siger han til klubbens hjemmeside.
Opgøret fløjtes op klokken 14.00.
Læs også:FCN-talent er nyt førstevalg: Det var ved at være nu
Læs også:Simon Tibbling bekræfter: FC Nordsjælland bød på mig
Læs også:Nordsjælland efter positive coronatests i Brøndby: Alle gentestes torsdag