FCN-kaptajn efter sent nederlag: Ved ærligt talt ikke, hvad der foregår
Foto: Getty Images
Superliga

FCN-kaptajn efter sent nederlag: Ved ærligt talt ikke, hvad der foregår

Kian Hansen revser FC Nordsjællands indsats i anden halvleg mod Brøndby.

Selv om FC Nordsjælland havde sikret sig et suverænt udgangspunkt efter de første 45 minutter af søndagens møde med Brøndby, måtte Farum-klubben tage fra Brøndby Stadion uden point i bagagen.

Hjemmeholdet scorede hele tre gange i anden halvleg og tog sig derfor også af alle tre point.

Læs også:Lyngby-chef: Patrick Da Silva undersøger muligt klubskifte

Efter den ringe anden halvleg mener FC Nordsjælland-anfører Kian Hansen ikke, man kan sætte en finger på, at Brøndby vandt fortjent.

- Nej, det kan jeg ikke. Jeg ved ærlig talt ikke, hvad der foregår, men vi leverer ikke særlig godt i anden halvleg, så på den baggrund er det okay, at de vinder, fortæller han til Canal 9.

Læs også:LIVE: Sådan gik det da Brøndby vendte 0-2 til 3-2 mod FC Nordsjælland

Hansen påpeger, at FC Nordsjælland i høj grad selv var skyld i nederlaget.

- Jeg tror ikke, det er noget ved Brøndby, vi ikke kan håndtere. Jeg tror, det er noget ved os selv. Vi får ikke sat vores spil, vi holder ikke fast i bolden, og vi bliver passive i presset. Ja, de er gode, men vi skal også kigge indad og forlange mere af os selv, for det var ikke godt nok.

Sigurd Rosted scorede det afgørende mål i kampens overtid.

Læs også:Bedst og værst: Hedlund kickstartede Brøndby i vildt comeback

Læs også:Brøndby fuldender vanvittigt comeback mod FCN

Læs også:Lykkelig Vigen: Spillede med mere frihed i anden halvleg