Video : Tipsbladet
Superliga

FCN indkalder til pressemøde: Vil præsentere nyt om investorer

Danske FC Nordsjælland er på vej med en ny ejerkreds, og der er indkaldt til pressemøde onsdag.

Superliga-klubben FC Nordsjælland er på vej på flere hænder. Det kunne både bold.dk og B.T. fortælle i sidste uge, og i dag fortæller bold.dk, at det er en gruppe af egyptere, der er på vej ind i klubben.

Ikke mange minutter efter historien er FC Nordsjælland klar med en indkaldelse til et pressemøde, hvor man vil præsentere nyt om nye investorer, ejerkonstruktion og en ny ledelse. Både i klubben og i Right to Dream.

Læs også:Medie: Egyptere køber sig ind i FC Nordsjælland

FC Nordsjælland har indkaldt til pressemøde 13.00 onsdag, og her vil sløret altså blive løftet for, hvordan og hvorledes FC Nordsjælland kommer til at se ud i fremtiden.

- Til pressemødet vil klubbens nye ledelse være til stede, og det vil være muligt at stille spørgsmål efter præsentationen, står der i indkaldelsen til pressemødet. Et pressemøde, som i øvrigt holdes online.

Læs også:Brian Priske til staben i Midtjylland: Sluk computeren

FC Nordsjælland har været ejet af Tom Vernon i fem år. Han købte dog andre aktionærer ud af klubben i sommer.

Læs også:Overblik: Superligaens vintertransfers 2021

Læs også:Lang næse til Leverkusen: Superligaens supertalent koster kassen

Læs også:AGF’er kæmper med farten: Så har jeg hele pakken