Video : Tipsbladet
Superliga

FCN-chef: Målmandssituationen er helt åben

Flemming Pedersen har ikke besluttet sig for, hvem der skal stå på mål, når FC Nordsjælland igen skal spille Superliga-bold.

Målmandssituationen er helt åben i FC Nordsjælland, hvor Nicolai Larsen og Peter Vindahl ligger side om side. Det fortæller cheftræner Flemming Pedersen til sn.dk.

Nicolai Larsen har spillet samtlige Superliga-kampe fra start i indeværende sæson, men da man søndag mødte HB Køge i en træningskamp, var det Peter Vindahl, der var en del af startopstillingen.

Læs også:Silkeborg og FC Nordsjælland sejrer over 1. divisionsmodstand

22-årige Vindahl blev ganske vist udskiftet halvvejs i det 135 minutter lange opgør, men den unge keeper nærmer sig rutinerede Larsen, og Flemming Pedersen siger, at kampen om pladsen mellem stængerne er helt åben.

- Det er en åben konkurrencesituation. De to målmænd er meget tæt på hinanden. Nicolai Larsen havde en rigtig god opstart i vinters og stod fast i de første fire kampe af foråret. Men der er skiftet lidt, for Peter Vindahl har haft en rigtig god opstart nu her. Det er 50-50 i konkurrencesituationen, og begge gør det fint, fortæller han til sn.dk.

Læs også:Kent Nielsen har meget at forbedre på trods SIF-sejr i generalprøve

Peter Vindahl stod 45 minutter mod Hobro i ottende spillerunde, ligesom han spillede pokalkampen mod FC København.

Han står noteret for i alt ti kampe for Farum-klubben.

Læs også:EfB arbejder på forlængelser – mange lejesvende komplicerer situationen

Læs også:SIF-anfører efter testsejr: Man kunne mærke, at vi var lidt rustne

Læs også:SIF-profil optimistisk om overlevelse: Vi skal fortsætte vores stime