Ny FCM’er uenig: Så havde jeg nok ikke siddet her

Mads Døhr Thychosens comeback i FC Midtjylland har fået en blandet reaktion. Nogle fans mener, at han smækkede med døren, da han forlod klubben i 2019, men det er han ikke selv enig i.



Det er oftest forbundet med glæde blandt fans, når en klub henter en af klubbens egne tilbage.

Men da FC Midtjylland kun minutter før transfervinduets lukning sprang en transferbombe og hentede den tidligere akademispiller Mads Døhr Thychosen tilbage til klubben, var det langt fra en udelukkende positiv velkomst. På de sociale medier var mange fans derimod ikke videre begejstrede over handlen.

Fansenes anstrengte forhold til Mads Døhr Thychosen skyldes flere episoder. Først og fremmest gav han inden sit skifte til FC Nordsjælland i sommeren 2019 flere gange udtryk for sin utilfredshed med manglende spilletid i Midtjylland. Og mens han var i FCN, var der også enkelte episoder. Højrebacken var eksempelvis involveret i en omtalt situation i en kamp mod FCM, hvor Frank Onyeka blev udvist, mens han også efter Brøndby IFs mesterskab sagde, at FCM selv havde “fucket godt og grundigt op” i guldkampen.

Det har en del fans ikke glemt, og den tilbagevendte FCM’er er blevet anklaget for at have smækket med døren i forbindelse med sin afsked med klubben.

Læs her et interview med FC Midtjylland-fan Patrick Arff om det ambivalente ved tilgangen. 

Det er Mads Døhr Thychosen selv dog ikke helt enig i.

– Nej. Hvis jeg havde smækket så meget med dørene, havde jeg nok ikke siddet her nu. Jeg føler ikke, at det på nogen måde var en dårlig afsked. Jeg var på et tidspunkt, hvor jeg ville have noget mere spilletid, og det har jeg været ude og få, siger Mads Døhr Thychosen til Tipsbladet og fortæller om den blandede modtagelse:

– Jeg har da hørt lidt, det har jeg. Alle folk har lov til at have deres meninger. Jeg er en type, så hvis jeg spiller for et andet hold mod FC Midtjylland, vil jeg vinde for hver en pris. Nu er jeg heldigvis tilbage i FCM, så nu vil jeg vinde for enhver pris med FCM.

I et interview med Tipsbladet fastslår Patrick Arff, der er en fast gæst i fanpodcasten “Sort Snak”, at højrebacken selvfølgelig fortjener en ny chance, men at spilleren eller klubben derudover bør komme med en form for forklaring eller undskyldning for at klinke skårene.

I første omgang håber Mads Døhr Thychosen dog, at præstationerne inden for kridtstregerne vil rette op på forholdet.

– Nu vil jeg lade fødderne og benene tale det næste stykke tid. Så skal vi forhåbentlig fejre en masse triumfer sammen, så mon ikke, det heler på den måde. Jeg glæder mig til at spille for dem og have logoet på brystet igen. Hos mig er der ikke nogen bad vibes.

– Jeg vil bare ud og bevise, at FCM har lavet en god signing, og at jeg kan bidrage med en masse, siger forsvarsspilleren. 

"Han har en betydning for, at jeg er hjemme nu"
Uanset hvad er Mads Døhr Thychosen tilbage i FC Midtjylland på en kontrakt frem til sommeren 2025, og selv lægger højrebacken ikke skjul på, at han glæder sig over at være tilbage hos “Ulvene”, hvor han også var fra 2014 til 2019.

– Jeg står med en glæde i kroppen. Jeg er sindssygt glad for at være tilbage og glæder mig til at bevise mig her i FC Midtjylland igen, fortæller han.

– Hvis muligheden ikke var kommet, var jeg nok bare fortsat i FC Nordsjælland og havde været glad der. Men nu kom muligheden og det var for godt til at sige nej til. Det er noget, jeg rigtig gerne ville personligt. Det var ikke et fravalg af FCN på nogen måde, men et tilvalg af FCM. Jeg har været sindssygt glad i FCN og har lært sindssygt meget.

Skiftet væk fra FC Nordsjælland er også en slags sats. I Farum-klubben var han som regel en af de første på holdkortet, men nu skal han kæmpe med prominente navne som Henrik Dalsgaard og Joel Andersson om spilletid hos FCM.

Tidligere er han som bekendt havnet på bænken hos FCM, men nu er han kommet stærkere tilbage.

– Selvfølgelig er konkurrencen stor, men jeg er her jo også fordi jeg har udviklet mig meget i forhold til at tage noget ansvar og kender klubben. Nu handler det hele om, at vi skal ud og vinde nogle trofæer, og det har FC Midtjylland ment, at jeg kan bidrage med. Jeg er her for at gøre det så svært for Bo som muligt at sætte en startellever, lyder det fra højrebacken.

Og netop cheftræner Bo Henriksen har faktisk haft en stor betydning for Mads Døhr Thychosens karriere.

Det var Bo Henriksen, der i 2017 hentede den dengang 20-årige højre back til AC Horsens på en lejeaftale, gav ham chancen og derved var med til at give ham et gennembrud i Superligaen.

– Han har da betydet meget for min start i Superligaen. Han turde bruge mig dengang, hvor jeg var helt ny på højre back. Det betød, at jeg kom tilbage til FCM halvvejs i den sæson (2017/18-sæsonen, red.) og var med til at vinde guld.

– Han gav mig en masse med videre som forståelse for at spille forsvarsspil, men også en masse energi. Folk, der kender Bo, ved jo, at det giver han. Så han har da også en betydning for, at jeg er hjemme nu, fortæller Mads Døhr Thychosen.

Nu er de to så sammen igen i FC Midtjylland forud for et forår, hvor de skal jagte guld i både Superligaen og pokalturneringen samt spille Conference League. 





‘En stor figur’ forlader Superliga-klub



ANALYSE

Så presset er din Superliga-klub


Manchester City slider sig til sejr

– ‘Had-kærligheds-forhold’ til David Nielsen



Carlo Ancelotti antyder farvel

Superliga-guld billigt til salg? Ikke sket i 12 år

Wolfsburg-danskere i svime over Bo Henriksen

Brøndby-ejer sælger aktiemajoritet af klub

– Jeg kan sagtens se ham spille i FCK



LIGE NU

Dommerekspert: Det ligner, FCK blev snydt


Emiliano Marcondes runder vild milepæl

Arsenal vil bruge CL-succes som trækplaster

Randers er historiske: Her er hemmeligheden

Rundens Hold i Superligaen – 26. runde



TOPNYHED

Laudrup spår stort drama: Alle bliver ramt


Birk: ‘Nu kunne jeg ikke holde ham ude længere’

Nedtoner øget belastning fra klub-VM

Målfest på Gran Canaria

Thomas Frank udpeger: Han er den bedste

Frederik Birk: Hold kæft det havde givet godt!


Fanklubben
” Tipsbladet’s fan panel

Kære FC København: Hvad venter I på?


Fik sin mor haste-fløjet til Danmark

Hylder Brøndby-spiller: Det var meget opløftende

Vild med dansk angriber: ‘Kalder ham køleskabet’

FCN bremser Brøndbys optur



Så du med, Brian Riemer?

Arbejder på aftale med succesdansker

Birk jubler: Tid til at slippe ham løs!

Sådan gik det, da Brøndby og FCN spillede 0-0

Birk med flere overraskelser

På listen i kæmpeklub: Isaksen er interessant

Benhård kritik: Mbappé er en bragende fiasko

Klaiber savner det: Det er min klub


EKSKLUSIVT

FCM-stjerne: – Jeg ved ikke, om jeg er enig


David Nielsen triumferer

Har aldrig set Patrick Mortensen sådan før

FCK, Genoa og Leeds spurgte – prisen stod i vejen

Elkjær revser stjerne: Han er helt væk!

Tager Conrad Harder i forsvar

Topklub frier til dansk profil: Han er fantastisk

– Jeg synes, det er en fejl af Jacob Neestrup

Isaksen tager hatten af: Alle har problemer i Bodø

Politiet bekræfter: Sigtet efter topbrag i Herning

Mangeårig Superliga-profil dybt imponeret

Filip Jørgensen fejlede: Chokerende dårligt

Gravesen hugger til Superliga-træner: Skræmmende!

Lykkelig matchvinder: Min største kamp i Danmark

Sur Froholdt: Vi har snakket om det

– Ikke kommet for at sidde på bænken

Højlund slagtes igen: Han var elendig

Delaney: Jeg beklager, at han skal bære den byrde

Knust: FCM-profil skal til tjek

Netmasker blafrer i Bretagne-derby

Aldeles vanvittigt: United i mirakuløs comeback

Storklubber så på profil: – Rigtig fin kamp

Skidt kamp af Filip Jørgensen for Chelsea