FCM-træner tager reserver i forsvar: Ikke gode nok forudsætninger
Foto: Jan Christensen/Getty Images
Superliga

FCM-træner tager reserver i forsvar: Ikke gode nok forudsætninger

Den reservespækkede bagkæde havde ikke gode nok forudsætninger mod AGF, mener Brian Priske.

FC Midtjylland vandt i midtugen det danske mesterskab, og efterfølgende valgte cheftræner Brian Priske at stille med fire nye spillere i forsvaret til søndagens kamp mod AGF. De løb ind i en øretæve, men i et interview med Herning Folkeblad tager cheftræneren sine spillere i forsvar.

Til kampen var de normale startere i bagkæden erstattet med Dion Cools, Manjrekar James, Rasmus Nicolaisen og Marc Dal Hende, og de havde det svært i Aarhus, hvor midtjyderne indkasserede et nederlag på 3-0.

Læs også:Solgt FCN-stjerne spiller, mens salgsemner spares: Han skal presses

Men det var ikke kun deres skyld, forsikrer Brian Priske. 

- Det handler om, at jeg som træner skal give drengene gode forudsætninger for at præstere. Og efter en guldfest for 72 timer siden samtidig med, at de ikke har spillet så mange kampe, så skal de gå ud i dag og spille en stor kamp. Og så var forudsætningerne ikke gode nok, siger Brian Priske til Herning Folkeblad.

Læs også:David Nielsen: Jeg ved ikke, hvad jeg har gjort ved AGF

Selvom der blev skiftet en del ud i midtjydernes startopstilling til søndagens kamp, vil Brian Priske ikke garantere, at sæsonens sidste tre kampe byder på meget spilletid til reserverne. De bedste kommer til at spille, lyder det over for Herning Folkeblad.

FC Midtjylland mangler fortsat at møde FC Nordsjælland, Brøndby IF og AaB i Superligaen. 

Læs også:FC København-anfører erkender: Vi er i krise

Læs også:AGF's målhelt før sølvkamp: Vi har alt at vinde mod FCK

Læs også:AGF-stopper: Vi fik at vide, at vi bare skulle køre på