FC Midtjyllands assistenttræner Kristian Bach Bak løftede trofæet, da klubben vandt deres første mesterskab tilbage i 2015, og siden har det været som en del af trænerstaben, at der er kommet flere succeser til midtjyderne.
Selv lægger han ikke skjul på, at han gerne ville have været med længere tid på banen, men en skade satte ham udenfor og tvang ham til at stoppe karrieren. Den oplevelse var forfærdelig, fortæller Bach Bak i et interview på FCM's hjemmeside.
Læs også:FCM melder stort ud: Ambitionen er at det skal være verdens bedste
- Jeg er jo en person, som har følelserne udenpå tøjet, og de første par år havde jeg lyst til at hoppe ind på banen, tackle og hjælpe på den måde. Det var en konstant følelse af afmagt, lyder det fra ham.
Det var en tåskade, som fik ham til at lægge støvlerne på hylden, og kort efter var Claus Steinlein, som dengang var sportsdirektør i klubben, klar med en rolle som assistent for Jess Thorup. Det gjorde det nemmere at stoppe karrieren, når han kunne blive i klubben, mener den tidligere back.
Læs også:Transfervinduet nærmer sig: FCM er i samtale med angribere
Siden har holdet udviklet sig, og i denne sæson fik klubben dens debut i Champions League-gruppespillet, og selvom Bach Bak givetvis gerne ville have prøvet at spille i turneringen, så havde det nok været svært for ham at få spilletid, erkender han.
- Det var godt, jeg stoppede, for jeg tror ikke, at jeg ville kunne spille mig på holdet i dag, siger Kristian Bach Bak med et grin, og peger på, at fodbold i dag er blevet meget hurtigere, og der kræves en del mere fysisk nu.
Kristian Bach Bak nåede 306 kampe som spiller for FCM.
Læs også:Rundens Hold i Superligaen - 13. runde
Læs også:Superliga-powerranking: Kan forfølger-trioen røre FC Midtjylland?
Læs også:Julestatus på Superligaen: Her er årets bedste og dårligste hold