FCM tager på hotel i seks dage: Priske glæder sig over gode betingelser
Foto: Getty Images
Superliga

FCM tager på hotel i seks dage: Priske glæder sig over gode betingelser

FC Midtjylland-mandskabet kommer i den kommende tid til at være væk fra de vante rammer på heden.

FC Midtjylland har nok at se til i øjeblikket med et tættere kampprogram end normalt, og det bliver ikke til meget tid til træningsanlægget i Ikast, da midtjyderne i forbindelse med deres opgør mod Brøndby bliver på Sjælland indtil mandag, hvor turen går til Liverpool.

Det er med til at give de bedste forudsætninger for FCM, mener klubbens cheftræner Brian Priske.

Læs også:Sviatchenko vil have FCM til at droppe Dubai-tur: Tog selv på ferie der

- Det er fedt, at vi har fået mulighed for at have de bedste betingelser af klubben. Det er selvfølgelig mange dage på hotel, men det er optimalt at have de bedst mulige forhold, fortæller Priske og fortsætter:

- På den måde kan vi få den søvn og hvile, som vi har brug for alle sammen efter kamp. Det er vigtigt i forhold til restitution, og der er jo kort tid til kampen i Liverpool efterfølgende, siger han til klubbens officielle hjemmeside.

Læs også:Mystik om Brøndby-profil før mødet med FC Midtjylland

Foruden søvn og hvile er det også muligt for dem at spise på de rigtige tidspunkter og mulighed for behandling, hvis der er brug for det. Derfor kan spillerne få fuld fokus på den kamp, som venter forude.

Lørdag klokken 18 skal FCM møde Brøndby på udebane, hvor midtjyderne har muligheden for at snuppe førstepladsen i Superligaen med en sejr.

Læs også:Optakt: Brøndby IF - FC Midtjylland

Læs også:Ung FCM'er: Skal kunne klare hårdt program hvis man vil være topspiller

Læs også:Efter 18 dage i klubben: Nu kan FCM-nyindkøb få officiel debut