Kristoffer Olsson kom i sidste sæson til FC Midtjylland på en lejeaftale fra Anderlecht, og i sommerens transfervindeu blev det vekslet til en permanent kontrakt med midtjyderne.
I et interview med Fotbollskanalen fortæller han om sit valg, hvor det bliver slået fast, at det hele tiden var det, som han gerne ville.
- Man ved aldrig i fodbold, så jeg ved ikke, om det var givet, men min tanke hele tiden var, at jeg ville blive. Jeg ville finde et sted, hvor klubben kender mig, og jeg kender klubben. Jeg ville finde en base, hvor klubben ser, hvilken slags spiller jeg er, og finde en klub, der investerer og gerne vil vinde, fortæller Olsson.
Derudover kommer han ind på, at han ikke havde den svenske liga i tankerne i sommer, og at det var enten at blive i Anderlecht eller skifte til FC Midtjylland, der var i tankerne på ham.
Endvidere står det klart for Kristoffer Olsson, hvad der gør Superligaen mere attraktiv for ham.
- Der er selvfølgelig bedre kvalitet. Bedre fodbold. Det er en helhed. Ser man også på økonomien, er den på et højere niveau, fortæller den svenske landsholdsspiller, som også står til at tjene en meget god pose penge.
Olsson bemærker også, at man med kun 12 hold i den danske liga kun har hårde kampe.
Endelig minder han også om, at han tidligt i karrieren var på lejeophold i klubben fra Arsenal, og han havde brug for at vinde et sted, hvor han kunne føle sig tryg.
Senest er FCM-midtbanespilleren også kommet med en kæk stikpille til FCK's Claesson. Læs mere om det her.