De danske mestre fra FC Midtjtylland har et ry for at være stærkt markeret på transfermarkedet, hvor man i de tidligere 'vinduer' har lavet både gode salg og indkøb. Sådan er det ikke helt gået hidtil efter mesterskabet kom på plads.
Marc Dal Hende er blevet solgt til Sønderjyske, men ellers er det den samme førsteholdstrup fra sidste sæson, som træner sammen i Ikast for tiden, og sådan bliver det nok også ved med at være. Blikket er nemlig slet ikke rettet på spillerhandler i øjeblikket, fortæller FCM's sportschef Svend Graversen til Tipsbladet.dk.
Læs også:Marcondes' giftige frispark er tilbage i Midtjylland
- Vi har fokus på én ting. Det er 25. august i Champions League-kvalifkationen. Alle har tankerne på dén kamp nu, lyder det fra Graversen om opgøret, der er i anden runde af kvalifkationen.
Her bliver det vinderen af opgøret mellem Buducnost fra Montenegro og Ludogorets fra Bulgarien, hvor sidstnævnte er favoritter til at gå videre til at møde midtjyderne i et opgør, som skal afgøres på én kamp, som bliver spillet på udebane for FCM's vedkommende.
Læs også:Leder: Superliga-klubber og Neymar-handler er som bondemænd og høsten
- Vi har derfor travlt med at blive helt klar til den kamp. Det gælder også en række detaljer med ministerier og overvågning i de lande i forhold til coronavirus, fortæller FC Midtjylland-sportschefen, som ikke lægger skjul på, at han meget gerne ser holdet komme i gruppespil denne gang.
Endvidere bemærker Svend Graversen da også, at transfervinduet i denne omgang først lukker i begyndelsen af oktober, og derfor er der stadig godt med tid til at lave spillerhandler.
Som en del af forberedelserne til den kommende sæson rejser FCM-truppen til Champagne-området i Frankrig efter fredagens træning, hvorefter de skal møde Reims lørdag i en testkamp.
Læs også:Celta Vigo bekræfter: Der ligger et bud på Pione Sisto
Læs også:Medie: FC Midtjylland har scoutet græsk stortalent