Video : Tipsbladet
Superliga

FCM-spiller solgt: Fravalgte Sydkorea og Tyrkiet

Iver Fossum rykker videre fra Superligaen efter et halvt år i FC Midtjylland.

Efter længere tids overvejelser er Iver Fossum på vej til belgiske Kortrijk.

Den norske midtbanespiller slog aldrig igennem i FC Midtjylland, og nu rykker midtbanespilleren altså videre, en nyhed bold.dk var først med torsdag aften.

Som Tipsbladet meldte tidligere på ugen, har nordmanden haft flere muligheder, og der skal blandt andet have været attraktive muligheder for transfers til Sydkorea og Tyrkiet.

Nordmanden spillede fire år i AaB og skiftede til FC Midtjylland på fri transfer.

Midtjyderne får et beløb omkring en million kroner for Fossum.

Med salget af Fossum mangler FC Midtjylland kun en afklaring for midtbanespilleren Charles, der kunne være et emne for et skifte tilbage til Brasilien, hvor vinduet lukker 7. marts. Her skal der dog ikke være konkrete tilbud i skrivende stund.