FCM-profil om skade: Det skete ikke en gang til træning eller kamp
Når FC Midtjylland møder Fremad Amager i Sydbank Pokalen torsdag aften, er Tim Sparv ikke med. Den finske midtbanemand døjer med rygproblemer og har siddet ude i de seneste uger.
Sparv har flere gange i løbet af sin karriere døjet med samme skade, og senest sprang den op forud for Finlands EM-kvalifikationskamp mod Grækenland. Den finske kaptajn kom igennem det opgør, men har siddet ude i de to Superliga-runder siden.
Læs også:FCM-assistent om 1. divisionshold: De har internationalt snit
Det bemærkelsesværdige var, at skaden ikke kom sig af en hård duel eller en sprint.
- Det skete ikke en gang til træning eller under kampen, men mens jeg sad på en stol derhjemme. Pludselig fik jeg smerter og hold i ryggen, siger Tim Sparv til Herning Folkeblad.
Sparv regner med, at han bliver klar til kampen mod Silkeborg IF den 6. oktober. Han er desuden langt fra den eneste faste starter for FC Midtjylland, der ikke spiller pokalopgøret mod Fremad Amager.
Læs også:FCM indleder titelforsvaret i pokalen: Fem normale startere sidder over
Klubben offentliggjorde i går, at Alexander Scholz, Erik Sviatchenko, Marc Dal Hende og Emiliano Marcondes bliver sparet, mens Mikael Anderson fik trykket to ribben mod FC København i søndags.
Desuden kommer reservemålmand Mikkel Andersen næppe i kamp, tilføjer Herning Folkeblad. Han har pådraget sig en fiberskade.
Der er kickoff fra Sundby Idrætspark klokken 19.15.
Læs også:Optakt: FC Midtjylland - OB
Læs også:Sidst blev FCM's omklædningsrum plyndret: Dagen står meget klar for mig
Læs også:Karantæner - hvem er ude?