Mens Basel, Young Boys og Grasshoppers klinger velkendt her i Danmark, skal der graves dybt, når man siger FC Lugano.
For seks år siden slog FCK schweizerne to gange 1-0 på vejen mod Europa Leagues kvartfinaler, men eller er det ikke meget, klubben bonger ud på her i Danmark.
Men lige nu og den kommende måneds tid er Lugano den eneste åbenlyse udfordring, der står mellem Superligaen og dens to rigeste klubber FC København og FC Midtjylland og en ekstra plads i Champions League fra sommeren 2026.

Polske Legia Warszawa og Jagiellonia har også en chance med Polen på 17. pladsen men ligger betydeligt længere bagud, mens schweizerne kun er et mulehår efter Danmark.
Så ud over avancement i Europa League og Conference League har FC Midtjylland og FC København også deres egne europæiske chancer at spille for, for slutter Danmark sæsonen som 15’er eller bedre på UEFA-ranglisten, vanker der både en ekstra CL-kvalifikationsplads men også betydeligt større muligheder for at nå Europa League for danske klubhold.
– Det ligner jo, at der er en rigtig god chance her i år, i og med, at der er lidt længere ned til nummer 17 og 18, mens nummer 16 kun har ét hold tilbage men til gengæld har udsigt til en overkommelig modstander, siger FCM-cheftræner Thomas Thomasberg til Tipsbladet.
For Thomasberg er det væsentligt, at den ekstra plads også giver de danske Europa-deltagere betydeligt bedre muligheder for at komme i Europa League, end man har nu.
– Vi vil selvfølgelig alle med i Champions League, men det ligner også bare med de hold, der kommer med der, at det sportsligt bare er en anden liga. Der får man to-tre-fire modstandere, hvor der virkelig skal ske noget specielt, for at man får point, siger Thomas Thomasberg om en Champions League, hvor FCM’s overmænd i kvalifikationen Slovan Bratislava tabte samtlige kampe med en målscore på 7-27.
Som Porto og Frankfurt
Så galt var det sandsynligvis ikke gået for FC Midtjylland, der også dengang i august lignede et bedre hold end Slovan.
I Europa League endte FC Midtjylland i stedet med 11 point i otte spillerunder, hvor man var noget heldig i perioder af udesejrene over Maccabi Tel Aviv og Ludogorets og til gengæld uheldig hjemme mod tyske Hoffenheim (1-1) og Eintracht Frankfurt (1-2).
Torsdag aften skal FC Midtjylland igen stå på tæer mod Real Sociedad, der ganske vist har gang i en skuffende sæson i La Liga men til gengæld er gået videre i Europa hver af de seneste fem sæsoner.

Men FC Midtjylland er ikke overvældet i kampene hverken spillemæssigt eller af rammerne og vigtigheden, mener Thomas Thomasberg.
– Vi har bevist det i kampene. Der er ikke nogen kampe, der er stukket ud helt vildt. Vi har leveret nogle gode præstationer i de fleste af kampene, og der har ikke været nogen, der tromlede modstanderen over.
– Real Sociedad er et af de hold, der har en ok chance for at vinde Europa League, og som ligger et niveau under favoritterne. Jeg ser dem på nogenlunde samme niveau som Porto og Frankfurt, bare på en lidt anden måde, siger FCM-cheftræneren.
– Frankfurt har deres power og deres gennembrudsspillere. Porto med lidt mere, der måske ligner Sociedad, der gerne vil have bolden og med nogle dygtige boldspillere, hvoraf nogle er inde omkring Spaniens landshold. Det er spillere, der har både teknik og fodboldintelligens, siger Thomas Thomasberg.
FC Københavns cheftræner Jacob Neestrup var også godt tilfreds med FCK’s optakt og forberedelser forud for aftenens vigtige kamp mod Heidenheim, da Tipsbladet talte med ham efter lørdagens testkamp i Århus mod AGF – læs om det her.
FC København står til en ottendedelsfinale mod Chelsea, hvis englænderne lever op til favoritværdigheden og slår portugisiske Vitoria ud i 1/16-finalerne, mens FC Midtjylland skal op mod enten Manchester United eller Tottenham, hvis man skaber overraskelsen over to kampe mod Real Sociedad.

Her er fem bud på en ny AaB-træner

En genistreg af dimensioner, Neestrup!

Nartey bliver den helt store Brøndby-helt

Neestrup ryster på hovedet af snak om kæmpe budget

Udlejet FCK’er fortsætter storform: Assistkonge!

Jacob Neestrup bringer FCK-darling fra start

Hyldes af Christian Eriksen

Alle i Superligaen burde jagte Silkeborg-stjerne

Så presset er din Superliga-klub

En umulig mission at holde på ham

Tidl. AGF’er fremhæver FCK-stjerner: Fantastiske!

Brandvarme Makienok sænker OB

Brian Priske kædes sammen med stort trænerjob

Laudrup spår stort drama: Alle bliver ramt

Birk overrasker med flere ændringer

Pavens død udsætter alle fodboldkampe i Italien

AaB-boss: Vi har snart en ny cheftræner

Vejle Boldklub – Silkeborg IF

Peter Sørensen: Det har været selvmorderisk, AaB!
Kære FC København: Hvad venter I på?

Viborg FF – Lyngby Boldklub

Laudrup om dansker: Måske de ikke tror på ham

AaB’s ledelse har et kæmpe ansvar

Stor bet: Brøndby-profil ude med skade

Trænerkarusellen har fart på i Aalborg

Desperat: Det dufter af 1. Division, AaB!

Næsten historisk ringe – så dårlige er AaB

Formsvage Forest besøger svækkede Spurs

AaB fyrer Menno van Dam

Satte pisset i kog: Dem har jeg ingen respekt for

– Han har brug for at score

Drømmer om AGF og Irak: Nærmest i chok!

FCM-stjerne: – Jeg ved ikke, om jeg er enig

‘Det er forfærdeligt!’

Fyringstruet? ‘Tøffe’ ønsker ham ‘held og lykke’

Sønderjyske buldrer mod overlevelse i Superligaen

Det var fuldstændig galimatias!

Lukas Hradecky kan lave kontroversielt skifte

‘Det er hans skyld, hvis de rykker ned’

Arsenal udsætter guldfesten for Liverpool

FC København – AGF

FC København-stjerne knust

Brøndby IF – Randers FC

Revser Man Utd: ‘Uretfærdigt behandlet’

FC Barcelona melder ud om Robert Lewandowski

‘Det er målet i Parken’

Presser på for at lande en aftale med Ancelotti

FCK-stjerner forventes færdige for sæsonen

Legendesøn scorer mål på samlebånd i Brøndby

Sønderjyske jagter perfekt uge i ligaens bundræs

Udlejet FCM-angriber storspiller

Pønser på at hente Marcus Rashford

Thomas Frank hylder ustoppelig duo

FC Midtjylland henter 18-årig midtbanespiller

Dansk succestræner på vej væk