Video : Tipsbladet
Superliga

FCM med nyt tiltag: Vil give fans en oplevelse i verdensklasse

FC Midtjylland har planer om at lave en helt ny fanzone ud foran MCH Arena. Klubben er især inspireret af Smukfest i Skanderborg.

Når Superligaen vender tilbage i 2021, må der kun komme få hundrede tilskuere til hver kamp. Men når fans igen må gå til fodbold i tusindtal, bliver dem, der kommer på MCH Arena, mødt med et nyt tiltag, fortæller Herning Folkeblad.

FC Midtjylland vil lave en overdækket fanzone bag den tribune, som klubbens stemningsskabende fans normalt står på. Den ene halvdel af fanzonen skal være for netop de fans, men den anden halvdel er tiltænkt "de andre tilskuere - typisk familier".

Læs også:FCM melder stort ud: Ambitionen er at det skal være verdens bedste

- Vi ønsker at give vores tilskuere til kampene på MCH Arena en oplevelse i absolut verdensklasse. Vi har naturligvis kigget rundt mange steder for at lade os inspirere - også til andre fodboldklubber.

- Men det er i festivalverdenen - og især hos Smukfest i Skanderborg - at vi har fundet noget, som vi virkelig synes er spændende for os, siger Preben Rokkjær, der er marketing- og supportdirektør i FC Midtjylland, til Herning Folkeblad.

Læs også:Træner-karrusellen: Så længe har Superliga-trænerne været i jobbet

Festivalinspirationen skal blandt andet munde ud i, at tilskuere skal have mulighed for at købe streetfood som supplement til den klassiske pølse med brød. Derudover er FCM inspireret af Smukfests evne til at være i dialog med sit publikum.

Det er dog endnu uvist, hvornår de midtjyske fans får glæde af de nye tiltag. Foreløbig er alle Superliga-kampe begrænset til 500 personer, inklusiv spillere, trænere og andre, der er på arbejde i forbindelse med kampene.

Læs også:FC Midtjylland-talent skifter til 2. divisionsklub

Læs også:Overblik: Superligaens vintertransfers 2021

Læs også:Danmarks dyreste forklarer skifte: Savnede troen fra træneren