Video : Tipsbladet
Superliga

FCM-keeper om EM-drøm: Det er måske blevet sværere

Jesper Hansen vil med til EM i 2021, men han ser det ikke som en fordel, at slutrunden, der skulle have fundet sted om et par måneder, er blevet udskudt. Snarere tværtimod.

Vejen til EM er blevet længere i bogstaveligste, da slutrunden er blevet udskudt til 2021, og det gælder i overført betydning også for FC Midtjylland-målmanden Jesper Hansen. Det giver han udtryk for i et interivew med Herning Folkeblad.

Danmark tager tre målmænd med til EM-slutrunden, og rigtig meget skal ændre sig, hvis ikke Kasper Schmeichel og Frederik Rønnow tager to af billetterne. Dermed består den egentlige kamp om, hvem der skal være tredjekeeper.

De to bedste bud ligner Jesper Hansen og Jonas Lössl, og på det seneste har vægtskålen tippet til fordel for Jesper Hansen, da Jonas Lössl har slidt med spilletid på klubplan.

Nu kan meget nå at ske i løbet af det kommende års tid, og FCM-målmanden er ikke sikker på, det er til hans fordel.

- Det er måske blevet en smule sværere for mig, fordi jeg nu skal ud at bevise mig selv på ny over en hel sæson og vinde pladsen igen. Men jeg vælger at glæde mig over, at de har rykket slutrunden til næste år i stedet for at aflyse den helt, som man ser med andre sportsbegivenheder. Det betyder jo, at min målsætning bare er udskudt - ikke aflyst, siger Jesper Hansen til Herning Folkeblad.

Både i 2012 og 2016 måtte Jesper Hansen lide den stort af blive sortet fra landsholdet lige før en slutrunde.