FCM kan være Skandinaviens største om 10 år

Spillerbudgetter: FC Midtjylland har mistet Emiliano Martínez, men på de store linjer har FCM lige så gode muligheder for at være Skandinaviens stærkeste om 10 år som FC København og bedre muligheder end Brøndby IF.



Superligaens transfervindue er lukket i, og vi på Tipsbladet ser nu nærmere på rigets tilstand i hver af de 12 Superliga-klubber efter vinterens handler og med et kig på hver klubs spillerbudget og fremtidsudsigter.

Her er det FC Midtjylland, vi ser nærmere på.

OVERBLIK
Anslået spillerbudget:
180 millioner (Nummer 2 i Superligaen)
Økonomisk styrke: 6
Ejerens økonomiske styrke: 6
Ejerens engagement: Langsigtet
Forventet slutplacering i foråret: 1-3

Vinterens handler
Køb: 22 millioner kroner
Salg: 59 millioner kroner
Dyreste nye spiller: Dani Silva, købt i Hellas Verona
Største salg: Emiliano Martínez, solgt til Palmeiras

LÆS: SÅDAN FUNGERER ET SPILLERBUDGET

Analyse af handlerne
Er Dani Silva en fuldgod erstatning for Martínez?

FC Midtjylland byttede ud i truppen og sagde farvel til Jan Kuchta, der slet ikke fik fodfæste, og giver, indtil videre, Ola Brynhildsen chancen igen efter et meget fornemt efterår på leje i Molde.

Vi skal ikke udelukke, at der sker mere her i de næste uger med en backup eller to, der rykker til ligaer med åbne transfervinduer - Christian Sørensen har allerede haft muligheden for at skifte til Molde.

FCM skal have mere ud af de spillere, man hentede sidste sommer, og det kommer også til at påvirke sommerens aktivitet. Hvis ikke flere midtbanespillere løfter sig, ligner det sommerens store indsatsområde.

Det helt store spørgsmål er naturligvis, om man har formået at erstatte Emiliano Martínez, der blev solgt til Palmeiras i en stor transfer.

Dani Silva har på papiret den rette profil til at spille defensiv midtbanespiller for FCM, men så simpelt er det ikke at træde ind og blive en bærende spiller med få ugers tilløb, når man som Silva ikke har spillet nok i første del af sæsonen.

Det er så det, FC Midtjylland har behov for på en central midtbane, der ud over Martínez ikke har imponeret i denne sæson.

Tipsbladets bud: Her er de om et år
Spillerbudget: 180-200 millioner kroner
Uændret, måske lidt større hvis man kommer i Champions League eller Europa League.

Rammer: Der kommer en yderligere udvidelse af samarbejde med Mafra, måske en ny samarbejdsklub eller to, yderligere styrkelse af infrastrukturen i Herning og Ikast.

Analyse
Det virker urealistisk, at FC Midtjylland går ud af 2025 uden at have solgt et par af de største profiler.

Efter Emiliano Martinez' skifte til Palmeiras virker Franculino og Darío Osorio oplagte, og det gør Aral Simsir og Oliver Sørensen sådan set også, mens det nok er et år for tidligt med et salg af Ousmane Diao, der ellers tiltrækker sig opmærksomhed.

Der kan opstå lidt af en kø, for FCM vil næppe sælge alle mand samtidig, selv om de hver især vil mene, de har fortjent det og ventet længe nok.

Det handler ikke om, at FC Midtjylland har brug for pengene, selv om man skal fremvise en forretning i plus over tid.

Det er snarere transfermarkedets naturlige mekanismer, hvor det ligger mellem linjerne i kontrakterne, at man en dag bliver solgt dyrt, hvis man har gjort det godt.

Så FCM undgår efter to års fastholdelse af profilerne næppe store spillersalg, men det kommer ikke til at betyde, at ambitionerne falder et nøk.

Tværtimod skal FC Midtjylland gøre sig mere gældende i Europa-turneringerne og blive ved med at være et stensikkert bud på en forhåndsfavorit til guldet, der år efter år er lige så realistisk som dansk mester som FC København.

Så der bliver igen hevet dyre spillere ned fra hylderne - meget gerne unge, så de kan blive solgt igen, som Osorio bliver og Martínez allerede er blevet, men også veteraner, hvis man kan finde de rette (Rasmus Nissen Kristensen er stensikkert stadig en drøm).

Budgettet bliver ikke nødvendigvis højere, men det behøver det heller ikke efter to meget vilde indkøbsår i 2023 og 2024, hvor budgettet er eksploderet i størrelse.

Og rammerne, FC Midtjylland arbejder i, er ekstremt favorable.

Man har på papiret Danmarks og Skandinaviens mest velhavende og stabile ejerskab, der fortsætter med at investere i infrastrukturen og staben omkring FCM, og som med et snuptag kan finde midlerne, hvis drømmespilleren pludselig er til rådighed på transfermarkedet.

På den front har FC Midtjylland en betydelig lysere fremtid end de største guldrivaler FC København og Brøndby IF, der ikke har nær samme sikre bagland i ejerkredsen, selv om de to klubbers markedspotentiale og opland er langt større end FCM's.

FC Midtjylland står på den led som den stærkeste klub strategisk på transfermarkedet hvis vi ser på baglandets styrke, og det er ikke uden grund, resten af Skandinavien skæver til, hvad midtjyderne foretager sig.

Få uden for FC Midtjylland havde troet, man ville ligge så gunstigt nu, da Matthew Benham for ti år siden købte klubben, og det er ikke science ficition, at FC Midtjylland om ti år vil være Skandinaviens stærkeste klub sportsligt og økonomisk, hvis man fortsætter udviklingen.





TRANSFER

Laudrup om Eriksen: Overstået kapitel – tag hertil


FC Midtjylland – FC København

Køber ny fodboldklub



Randers FC – AGF

Laudrup chokeret over Mbappé-dom

– Han har en fremtid i Dortmund

Kaldte Neestrup løgner: ‘Vi tager en snak’

De vil bytte sig til Rasmus Højlund



" Det mener Tipsbladet

FCK skylder ekstra Ramaj-straf efter skandale


Vild med dansker: Minder om Callum Wilson

Det er Anis Ben Slimanes største ønske

Lyngby Boldklub – Sønderjyske

Real Madrid satser hele butikken mod Arsenal



INTERVIEW

Voldsom dommerkritik: ‘Han er mærkelig’


Laudrup i svime: Der skal laves en statue af ham!

Miraklet udeblev for Dortmund

PSG i semifinalen efter kæmpe drama

Sindssygt drama: Villa nærmer sig sensation

Efter derby-ballade: ‘Har jeg intet problem med’

Ny klub til sommer: Fra FC Köln til Superligaen?

Sur på Hansi Flick – nu vil han væk fra Barcelona

– Jeg er kæmpe fan af Tøfting!

‘Din holdning er en motorvej til ødelæggelse’



Bekymret Laudrup: Han er ikke forelsket i fodbold

Vejle Boldklub – Viborg FF

Berørt af OB-nedtur: En hjerteskærende katastrofe

Bayern-nedtur inden returkamp

– Ramaj skal have en langt hårdere straf

Tidligere FCK-stortalent ny cheftræner i Brønshøj

Vil væk fra FCM – denne klub jagter ham

Bomber løs: Dansk stortalent smadrer rekorder


INTERVIEW

Achouri kogte over: Skubbede til mig hele kampen


Forfulgt af rygter: ‘Totalt nonsens!’

FCK jagtede ham: Nu er han tæt på danskerklub

AGF-profil på vippen

– Det mest vanvittige, jeg nogensinde har hørt

‘En drømmesigning for Brøndby og FCK’

Skidt Brøndby-nyt: Rødt kort fastholdes

Hård dom: Han er skyld i FCK’s førsteplads

Dansker missede ‘once in a lifetime’-skifte

Silkeborg IF – AaB

Legender med benhård kritik af Christian Eriksen

Klapper i om Bo Henriksen

Rundens Hold i Superligaen – 25. runde

Don Ø i opråb til FCK-fans: Jeg forstår det ikke!

Dybt imponeret Laudrup: ‘De kan gå hele vejen’

Vejle-lejr mærker større nedrykningspres efter bet

Rystet over dyrt Man Utd-køb: Hvad glor du på?

Aggers drømmejob: ‘Der er intet, jeg hellere vil’

Tæt bånd til dansker: Konen siger, vi er mærkelige

Villa jagter vildt comeback mod PSG

Simsir havde fat i stortalent: Hyper mig

Daniel Agger: Pentz-jubel er helt fair

Sønderjyske henter vigtig sejr i bunden