Adam Gabriel er ikke, som folk er flest. I hvert fald ikke som fodboldspillere er flest.
FC Midtjyllands nye forsvarsspiller, som klubben har hentet i Sparta Prag, går ikke op i penge, prestige eller smarte ting, som ofte er let tilgængelige for vellønnede fodboldspillere.
Det fortæller den tjekkiske journalist Jakub Dvorak, som har interviewet 22-årige Adam Gabriel flere gange.
– Adam er virkelig en simpel fyr og en meget atypisk fodboldspiller. Han har en gammel telefon, ejer ingen dyre tøjmærker og kommer formentlig aldrig til at købe en dyr bil. Adam er et rigtigt naturmenneske, som bruger sin fritid i skoven og bruger meget af sin tid på at plante nye træer. Desuden går han meget op i dyrevelfærd. Jeg synes, han er utrolig fascinerende, fordi han skiller sig så meget ud fra mængden, siger Jakub Dvorak til Tipsbladet.
Adam Gabriel kommer fra en rigtig fodboldfamilie. Hans far Petr Gabriel vandt fire mesterskaber med Sparta Prag i slutningen af 90'erne, og tvillingebror Simon Gabriel spiller for Viktoria Plzen, som er en anden af de store klubber i Tjekkiet.
Adam Gabriel og hans tvillingebror har altid konkurreret, som brødre nu gør, og konkurrencen blev naturligvis ikke mindre, da de begge opdagede, at de havde et stort talent for spillet med den lille runde.
Begge brødre endte med at slippe igennem det lillebitte nåleøje og er i dag professionelle fodboldspillere, men FC Midtjylland-spilleren vil til enhver tid ofre sin egen karriere for lillebrors.
– Min bror er mere passioneret omkring fodbolden, end jeg er. Sådan var det også, da vi gik i skole. Så på mange måder ønsker jeg, at han har mere succes på fodboldbanen end mig. For sker der mig noget – og Gud forbyde det – så ved jeg, at jeg nok skal finde på noget andet at lave, har Adam Gabriel udtalt i et interview med Isport.cz.
Over for samme medie har han fastslået, at han naturligvis har opdaget, at han på mange måder skiller sig ud i forhold til mange andre fodboldspillere.
– Jeg tilbringer mine ferier i gummisko eller oppe i bjergene, hvor jeg elsker at vandre adsklillige kilometer. Alle har deres hobbyer, og folk kan være ligeglade med, hvad jeg bruger min fritid på. I sidste ende handler det bare om, at jeg er i stand til at hjælpe holdet på banen.
– Vaclav Drchal (tidligere holdkammerat, red.) har joket med, at hver gang jeg scorer et mål, vil han købe syv træer og plante dem. Vojtech Patrak har også sagt, at hvis jeg pisser ham af, vil han fælde en masse træer og bygge en carport.
På et tidspunkt valgte Adam Gabriel at aktivere sine mange følgere på Instagram ved at tilbyde dem at købe signerede spillerkort fra Sparta Prags spillertrup. Pengene, der kom i kassen, brugte han på at købe fuglefoder, som han hængte op i naturen.
Med Adam Gabriels historie in mente er det naturligvis oplagt at få den tanke, om FC Midtjyllands nyindkøb overhovedet er skabt til at være professionel fodboldspiller. Om han kan affinde sig med det. Om han i det hele taget er ambitiøs nok.
Det spørgsmål er han også blevet stillet i et tidligere interview med Isport.
– Jeg har absolut ikke noget behov for at blive mangemillonær af at spille fodbold og så vise mig frem. På Instagram kan jeg også godt lide at vise, at jeg lever et helt normalt liv. Men når jeg brænder for noget, så brænder jeg for det, og det gør jeg for fodbold. Jeg vil gerne nå så langt som overhovedet muligt med fodbolden – jeg vil bare ikke lave om på mig selv undervejs i processen.
Og hvad kan FC Midtjylland-fansene så forvente at se fra Adam Gabriel på banen? En masse hårdt arbejde, lyder det fra Jakub Dvorak, der fortæller, at Gabriel som ungdomsspiller var angriber, inden han blev omskolet til midtbanespiller for senere at blive omskolet til hans nuværende position som højre back.
– Han er meget hurtig og er fysisk stærk – ikke specielt god teknisk. Jeg tror godt, at han kan overraske positivt i Danmark og blive en rigtig god spiller, fastslår journalisten over for Tipsbladet.
Adam Gabriel kan debutere for FC Midtjylland torsdag aften mod Legia Warszawa.

Han er for vild: Pengene vælter snart ind i FCK!

Anker Dani Alves’ voldtægtssag

Nyt underskud hos Superliga-klub

Superliga-profil går benhårdt efter VM 2026

40 mio pund: PL-bomber har nedrykningsklausul

Revser Patrick Dorgu i ny United-nedtur

Så du det i Parken? Har fået grønt lys

Sarr skyder Southampton i sænk

Huescas kan blive udvist af Danmark

Bukayo Saka med drømmecomeback

Ikke sket siden 2001: Pokalsensation i Tyskland

Nu fortæller Martin Vingaard om FCK-exit

Superliga-profiler har udløb: Her er status

Voldsom kritik af FCK og Huescas: ‘Helt grotesk’

Raser over VAR: ‘Det er det sygeste’

Thomas Frank roser dansker: Måske aldrig set bedre

‘Mærkelig’ Højlund-beslutning vækker opsigt

Lang pause: Her er status på Kasper Schmeichel

Fantastisk melding om Matt O’Riley

Brøndby-spiller: Kæmpeklub tilbød mig kontrakt

Legende i stort Højlund-forsvar

Vildt Mohamed Salah-skifte? ‘Jeg ville elske det’

Conrad Harders værdi er eksploderet

Dansk traditionsklub reddet fra konkurs

Roony Bardghjis lillebror stråler i FC København

Rundens Hold i Superligaen – 23. runde

Han afløser Martin Vingaard i FCK

Blodrøde tal: Det er vanvittigt og ekstremt

Amorim afviser salg af Manchester United-stjerne

Eksploderet i Superligaen: ‘Helt unik’

Frygteligt nyt for Pep Guardiola

Brøndby jagtede ham: Nu leder han efter ny klub

Stjerne tror på dansker som en af verdens bedste

AGFs næste stortalenter? Uwe Rösler roser duo

Jubel i FCK: ‘Alle elsker ham’

Højt odds på brandvarm PSG-spiller

Kevin Diks: Dér er jeg ikke enig med Neestrup

FCM-boss: Har afvist bud på over 100 millioner

– Man ser, at FCK mangler en nier

Krise i City: Haaland sendes til specialist

Bekræfter Tipsbladets afsløring

Kæmpe sejr: FC København haler ind på FCM

Værsågod, Liverpool: Han koster 400 millioner

Brøndby-bank: – Det er sindssygt irriterende

Derfor straffer FCK ikke Huescas

Skriger glæden ud!

FCK-keeper: Blandt de unge talenter er jeg nr. 1

Nørgaards plan: Her vil jeg tilbage til Brøndby

Opstillinger: Neestrup ryster posen mod Randers

Afsløring: Viborg-scoop – køber Njoh til spotpris

Dansk dommer er udtaget til kvindernes fodbold-EM

Målmand hylder Schmeichel: Kritikken er uretfærdig

OB-stjerne ramt af hjerteproblemer

Rystet ekspert: ‘Alarmklokkerne må bimle og bamle’

Nu taler han om Rashford