Nicolas Madsen var i sidste sæson en af de spillere, som dukkede op på FC Midtjyllands mesterskabshold med en del minutter i de sidste kampe, da man manglede midtbanespillere. Nu har humørbomben fået en kontrakt frem til sommeren 2024 med midtjyderne.
Selv betegner han det som et helt naturligt skridt. Det fortæller han i et interview på FCM's officielle hjemmeside.
Læs også:FCM arbejder på at forbedre offensiven: Stiller sig aldrig tilfreds
- Det er det helt rette sted for mig, og det er her jeg helst vil være, så jeg er naturligvis glad for at have underskrevet en ny aftale, der binder mig til FC Midtjylland, siger han og håber på at bide sig mere fast på holdet i fremtiden.
- Det sidste år et gået stærkt. Jeg har budt mig til i forhold til at få chancen på førsteholdet og føler at jeg har grebet den. Det giver mod på mere, så jeg skal fortsætte med at bygge på, og forhåbentlig blive en endnu større og vigtigere del af holdet i den kommende sæson, lyder det fra Nicolas Madsen.
Læs også:Ludogorets tog storsejr i generalprøve før mødet med FC Midtjylland
Hos ledelsen i FC Midtjylland er man ligeledes glade for at få skrevet under på den nye kontrakt. Sportschef Svend Graversen mener endvidere, at 20-årige Madsen allerede har gjort sig godt bemærket. Eksempelvis i de to opgør mod FCK, som begge endte med sejre i mesterskabsspillet.
- Hvis Nicolas fortsætter den positive udvikling, er jeg overbevist om, at vi får med en topspiller at gøre. Trænerne, Nicolas selv og vores miljø skal have cadeau for igen at have udviklet en midtbanespiller med et stort potentiale. Det næste skridt er, at han etablerer sig nationalt, men Nicolas har potentialet til at begå sig internationalt, fortæller Svend Graversen.
Nicolas Madsen har været en del af FCM siden 2015, hvor han kom til klubbens akademi fra Næsby.
Læs også:Rasmus Ankersen: Sådan sparker vi døren ind til europæisk fodbold
Læs også:Tilbagevendt FCM-spiller strutter af selvtillid: Min tid er kommet
Læs også:Leder: Sviatchenko, Scholz og holdkammeraterne er til eksamen i Bulgarien