Video : Tipsbladet
Superliga

FCM drømmer om gensyn med Simon Kjær: Bestemmer selv sin stilling

FC Midtjylland-direktør Claus Steinlein drømmer om at se landsholdets anfører i en rolle for klubben.

Landsholdets anfører Simon Kjær tørner aktuelt ud for storklubben AC Milan, og han kan også skrive flotte klubber som Wolfsburg, AS Roma, Atalanta og Sevilla på CV'et.

Det startede dog alt sammen i FC Midtjylland.

For mere end 10 år siden var Simon Kjær tilknyttet FC Midtjylland, og han var én af de første store succeser fra midtjydernes akademi. Det blev også til 19 førsteholdskampe, inden han blev solgt til Palermo i 2008.

Læs også:Efter europæisk skuffelse: Parken-aktie falder til laveste niveau i et halvt år

Siden har Simon Kjær ikke set sig tilbage, men Claus Steinlein, der er direktør i FC Midtjylland, er sikker på, at midtstopperen ikke har glemt, hvor han kommer fra, og han drømmer om en dag at se landsholdsanføreren tilbage på Heden.

- Det kunne være kæmpestort, hvis vi kunne rekkruttere Simon, bare som ambassadør. Han kommer til at have en lang række tidligere holdkammerater, der kommer i ledende stillinger rundt omkring i Europa, så det ville være kæmpestort for os, siger Steinlein til Tipsbladet og fortsætter:

- Han vil stå meget højt på listen, og han kan nærmest selv bestemme, hvilken stilling det skal være. Det kan så godt se ud til, at han skal bo i en storby efter karrieren, men nu må vi se, den slags kan løses. Det ville være en drøm, hvis vores klub kunne nyde godt af al hans erfaring.

Læs også:Randers jagter to spillere: Har selvfølgelig noteret Ronnie Schwartz

Du kan læse meget mere om Simon Kjær i Tipsbladet, der er på gaden i dag fredag. I Tipsbladet får du også et interview med AGF's Patrick Olsen, der søndag møder sine tidligere holdkammerater i AaB. Du får et interview med Lyngby-træner Christian Nielsen, en reportage fra FCM's triumf mod Slavia Prag. Og meget andet. Du køber Tipsbladet sammen med Ekstra Bladet.

Du kan også få et abonnement på fredagsavisen - læs mere her.

Læs også:Liverpool-træner om FC Midtjylland: Et af de mest interessante hold
Læs også:Ajax-træner efter lodtrækning: FC Midtjylland er ubekendt for mig
Læs også:Afstemning: Er Ståle Solbakken den rigtige til trænerjobbet i FC København?