– FCK’s succes kan ødelægges indefra

Bragt i Tipsbladet 25. marts 2011

»Det her illustrerer det egentlig meget godt,« siger Dan Hammer og trækker en avisartikel frem ad tasken.

Den tidligere administrerende direktør for Parken Sport & Entertainment er efter nogle måneder udenfor offentlighedens søgelys tilbage på banen, og som sædvanlig har han masser af argumenter og betragtninger med til diskussionsbordet.
Denne her tager sit udgangspunkt i en avisartikel om FC Københavns 3-1 sejr over Brøndby fire dage tidligere.

»Journalisten skriver her, at FCK’s dominans i 2. halvleg var et billede på forskellen til Brøndby, hvilket jo er en utrolig simplificering. Ståle Solbakken svarer så, at det er de 23 points forskel i tabellen, der er billedet, men det er mere end det. CV (sportsdirektøren i FCK) ville måske pege på udviklingen over de sidste 10 år, men jeg vil gerne tage den et spadestik dybere. Det er fundamentet under udviklingen over de sidste 10 år, der er afgørende. For fodbold er ikke raketvidenskab. Det er meget mere kompliceret,« siger Dan Hammer med et grin, før han kaster sig ud i en timelang gennemgang af de mekanismer, der har gjort fodbolden til en ulogisk branche i forholdet mellem økonomisk risiko og afkast, en branche med en kronisk designfejl som FC København dog har fået has på i en grad, så den tidligere direktør har svært ved at se, hvad der skulle ændre på det billede.

»FCK’s førende position i dansk og nordisk fodbold kan formentlig kun ødelægges indefra,« siger han og tænder senere et par diskrete advarselsblink. Men for at forstå dem, må han først vende branchen og den designfejl, der koster så mange klubber så dyrt, uden at der kommer ret meget andet end skuffede forventninger retur. Og den designfejl skyldes spillerne.

»De har en forhandlingsstyrke, der overtrumfer alt. Det nytter ikke noget at spille på det bedste stadion og have den bedste tv-station, hvis du vil være bedst. Manchester United ville ikke være Manchester United, hvis du puttede Brøndbys spillere i en rød trøje og kaldte dem Manchester United. Spillerne skaber værdien i fodbold, og de har en total forhandlingsstyrke, så de kan  forhandle sig frem til lønninger, der er ude af proportioner i forhold til økonomien i klubberne.«

»Så designfejlen er, at forretningssystemet er ude af balance. Normalt ville aktørerne stå sammen for at modvirke det, men ikke i fodbold. I USA gør man det ved at indkapsle branchens designfejl i form af lønlofter og man går så vidt i beskyttelsen, at man måske ikke kommer til at spille amerikansk fodbold næste år på grund af sammenbrudte lønforhandlinger,« siger Dan Hammer.

Så spillernes styrke betyder, at det er meget svært at gøre en fodboldforretning lønsom, selv om mange ting taler for sporten.

»Attraktionsværdien af produktet er unik. Vi har ikke kunder, vi har fans. Og sporten er autentisk. En fodboldkamp er altid et nyt blad i den bog, der ikke kun handler om turneringen i år, men også bygger på generationers fortælling. Samtidig bliver efterspørgslen på fodbold bare større og større. Der er en eksplosiv vækst på tv. Tænk hvis det var antallet af bananer i butikkerne, der var vokset lige så meget. Kunne man sælge så mange bananer?,« lyder det med et skævt grin fra den anden side af bordet.

Læs mere på næste side

Nye toner fra Parken
Succes på banen kræver tre ting ifølge Dan Hammer. Kapital, kompetencer og den mest knappe af ressourcerne: Tid. For hverken spillere, fans eller medierne har lyst til at vente alt for længe på sejre – eller som han sparker ind som eksempel.

»Min favorit er det banner, der en dag var sat op ude på træningsanlægget. »Sølv er ikke København værdigt.«
Men hvordan får man så tiden til succes, og hvordan finder man investeringer til en branche, der er svær at gøre lønsom? Det har FC København forklaringen på, mener den tidligere administrerende direktør.

»Du kan overvinde designfejlen ved at købe dig tid til lønsomhed, og den model blev faktisk opfundet af Per Bjerregaard herhjemme. For vi fulgte den samme logik, som han gjorde, da han ville købe Interbank i sin tid.«

»Folk tror, at vores forretningsmodel har været at tjene penge på andre områder for at bruge dem på fodbolden, men det er noget af det mest ansvarsløse, jeg kunne forestille mig. Det ville svare til at tage fra en lomme og putte pengene ned i et hul i den anden. Hvad er pointen med det? Men hvorfor så arbejde med flere ben i forretningsmodellen. Det er ikke for at flytte penge. Det er for at købe tid.«

»For FCK som aktivitet har i mine år i Parken også skulle give et økonomisk afkast, der afspejler den høje risiko. Så man køber sig tid til, at FCK over flere sæsoner kan give det afkast. Måske er der år med underskud, men så har du indtægter fra de andre ben, og så skal der også være år med et større overskud.«

»Og hvor lang tid skal man så have til samlet set at nå op på sådan et gennemsnitligt tilfredsstillende overskud? Fem år, siger jeg. Så hvis vi for eksempel siger et overskud på 15 millioner kroner om året i fem år, så skal den periode i alt give 75 millioner nutidskroner i overskud, men vores filosofi har så været, at det ikke er afgørende, hvordan beløbet bliver opnået, bare vi ender på det. Så vi har altså købt os til fem gange så lang tid som vores konkurrenter, hvis de kun tænker fra sæson til sæson.«

»Vi genererer selv indtægt til at klare de dårlige år, mens de andre har kørt i for høje omdrejninger for længe. OB har for eksempel ligget i det, man i travsporten kalder dødens position, i sporet ved siden af førerhesten og lidt bagved. De skal altså løbe lidt længere, og det betyder logisk, at man på et tidspunkt løber tør for kraft til at udfordre,« siger Dan Hammer og noterer, at han med dominans ikke mener et mesterskab hvert eneste år, men for eksempel de otte over de seneste 11 år, der aktuelt tegner sig, og som han mener vil fortsætte. Men han tænder altså også et lille advarselsblink i forhold til de seneste udmeldinger.

Læs mere på næste side


For Parkens Årsrapport fra 2010 taler om, at man nu fast budgetterer med Champions League-deltagelse, mens den nye direktør Anders Hørsholt i et interview med Børsen i starten af februar fortæller, at der fremover regnes med et afkast fra fodbolddelen af koncernen og ikke modsiger journalistens konklusion om, at det er et årligt afkast. Og det er andre toner end dem fra den gamle strategi under Hammer og Østergaard, hvor europæisk deltagelse var nok, og man aldrig budgetterede med de mange millioner i Champions League.

»Selvfølgelig må man gerne være ambitiøs, men hvad så med de år, hvor det ikke lykkes at komme i Champions League. FCK er ikke et globalt brand, så maskinen kører ikke af sig selv med for eksempel trøjesalg i Asien. Vil man så i de år gøre sig afhængig af transferindtægter eller spare sig til det? Skal overskuddet så komme på grund af en lavere omkostningsbase? Er svaret ja til det, så kan alle jo i princippet gøre det.«

»Jeg har da stor respekt for, at man skyder brystet frem og siger Champions League hvert år, hvor vi altid kun budgetterede med at kvalificere os til Europa. Men udgangspunktet for ledelsen må være, at optimere sandsynligheden for at komme i Champions League og få de indtægter. Og det man melder offentligt ud bør i min optik tjene den interesse, så er det et mentalt løft at give spillerne den melding? Jeg ved ikke, om det er konstruktivt, at man siger, at hvis ikke disse unge mennesker vinder de fire fodboldkampe, så må vi nedjustere med 115 mio kr. Min oplevelse efter 10 år i miljøet er, at spillerne er rigeligt motiverede allerede.«

»For mig skal en ledelse i en fodboldklub afskærme fodboldholdet fra negativt pres, og der må man konstatere, at den aktuelle ledelse har en anden indgangsvinkel, selv om det er en usikker branche, hvis man kun kigger fra år til år. Til sommer skal FCK have ny cheftræner, der skal spilles et nyt forsvar sammen, nøglespillere kan blive skadede, man kan ramme lodtrækningsuheld og møde en Shakhtar Donetsk på vej op, som vi næsten gjorde det med BATE Borisov i fjor,« siger Dan Hammer.

Læs mere på næste side

Bjerregaard og frihedskampen
Men uanset hvad så ser FC København stadig stærk ud overfor de danske konkurrenter, der ifølge Dan Hammer står i et vadested. OB-truppen er aldrende og Brøndby vil ikke købe ind i de næste par vinduer men i stedet satse på fortsat udvikling af egne talenter.

»På den måde siger de også, at de kommer til at leve af at sælge spillere, hvilket er en usikker vej. For det første sælger man altid fra toppen af truppen, hvilket medfører en naturlig sportslig begrænsning, og samtidig er det også svært at agere efter, for det er købers marked, og det er tilfældigt marked. Jesper Christiansen blev for eksempel kun solgt fra OB til Glasgow Rangers, fordi Stefan Klos brækkede benet, og den slags er eddermame svært at budgettere og planlægge efter. Og så er talentudvikling i dag også en meget lidt beskyttet branche med mange konkurrenter,« påpeger Dan Hammer, der nu alligevel gerne vil sige nogle ord om Per Bjerregaard.

»I mine år i Parken kan man vel ikke beskylde mig for at have hverken udtrykt og tænkt nogle varme tanker om Brøndby, men jeg undrer mig over den behandling, Per Bjerregaard har fået i forhold til den objektive kendsgerning, at her er en klub, der kæmper med næb og kløer for at holde klubben på egne hænder. Man vil ikke af med A-aktierne. Normalt ville det være en positiv ting i den romantiske fodboldverden. Klubben vil selv bestemme, men når man er børsnoteret, bliver det problematisk at være leder i kærlighed.«

»Man kunne fremstille sagen som en frihedskamp, men i stedet siger alle, at Per Bjerregaard står i vejen, men ingen fortæller, hvad han står i vejen for. Hvad ville blive så meget bedre i Brøndby uden Per Bjerregaard? Det er selvfølgelig nemt at være utilfreds med tabte kampe og manglede midler, men det er noget sværere at komme op med et koncept for, hvordan man så kan tjene penge. Jeg tror ikke, at Brøndbys indtægter ville stige, hvis Bjerregaard stoppede i morgen,« siger Hammer, der i det hele taget synes, at ejerspørgsmål fylder mere og mere i både international og dansk fodbold, også i Brøndby og FC København:

»Den ene klub har en magtbase, der beskyldes for at elske klubben for meget i forhold til klubbens velbefindende. I den anden er der en magtbase, som definerer klubben som en produktionsvirksomhed, der producerer underholdning, mens en aktionær fortalte Politiken, at han foretrak sin varme stue frem for Parken og kampen mod Panathinaikos. Det kan man vel ikke ligefrem oversætte til, at man kvæler klubben med kærlighed,« siger Dan Hammer med et skævt grin, før vi vender blikket mod den nærmeste fremtid og det mesterskab i 2012, der giver direkte adgang til Champions League-gruppespillet.

»Hvis det her var en normal branche, så ville alles øjne være rettet mod sommeren 2012, hvor mesterskabet giver direkte adgang til Champions League-gruppespillet. Der står ingen BATE Borisov i vejen. Det bliver en national konkurrence over 33 kampe, men hvis du skal være god i 10 måneder fra juli, så skal du ikke starte til juli. Så skulle du være startet sidste år, selv om man aldrig kan afvise, at der kommer en klub med et forår som AaB i 2008, samtidig med at FCK har et forår som i den samme periode.«

»Men de 100 mio er ikke en genvej til lige konkurrence med FCK. Du skal også have en forretningsmodel, der virker. For tilgang af kapital er altså ikke nok. Se på Kasi Jesper. Han fyldte så meget vand i bassinet, at Brøndby kunne sejle over skærerne, men nu er vandet løbet ud, og klipperne er over det hele. For bliver man ved med at gøre det forkerte, virker tilført kapital kun som en forlængelse af pinen.«

»Vi har ladet fodboldens mekanismer arbejde for os, for de bedste spillere og de bedste trænere vil gerne være der, hvor der er størst succes, så kompetencerne kommer af sig selv. FCK er inde i den gode cirkel, og det er vi også, fordi vi fik gang i den i 2001, hvor økonomien kun gik opad. Brøndby løb ind i en dårlig case med Interbank og brændte fingrene så meget, at de ikke siden har haft modet til det, mens tiden også har arbejdet for FCK på den måde, at den nu er et landsdækkende brand, fordi der er en ny generation, der ikke ser den som en fusionsklub. Så for hver 10 nye fans, du får, så er der syv, der holder med FCK og en der holder med Brøndby. Det er ren kviksand for dem.«

»Men tænk hvis Interbank havde fungeret og skaffet Brøndby endnu mere økonomi. Så kunne de have købt Parken og flyttet klubben derind. De var i forvejen hele Danmarks klub, hvorfor så ikke også blive Københavns i stedet for det kriseramte fusionshold, der spillede derinde. Det er måske en af de mest afgørende ting for FCK’s succes, at Brøndby ikke købte Parken,« siger Dan Hammer.