Video : Tipsbladet
Superliga

Hårdt slag: FCK-stjerne ude i flere uger

Viktor Claesson er ude med en skade i de kommende uger, meddeler FC København.

FC København må undvære Viktor Claesson mod Manchester City onsdag og i de kommende uger.

Den svenske offensivspiller måtte udgå af fredagens kamp mod FC Midtjylland, og nu meddeler "løverne", at Claesson ventes ude indtil Mesterskabsspillet.

- Anfører Viktor Claesson kommer ikke i kamp de kommende uger, efter han udgik af fredagens kamp mod FC Midtjylland med en skade. 

- Vi forventer, at Claesson er klar til kamp igen til Mesterskabsspillet, der begynder i starten af april, skriver FCK.

Der resterer to kampe af Mesterskabsspillet for FC København mod henholdsvis Lyngby Boldklub og OB. Derudover skal mandskabet som bekendt møde Manchester City i Champions League onsdag aften. 

I den indeværende sæson har Claesson spillet 31 kampe og scoret seks mål.