Kan I huske Ajax' fantastiske hold fra 2017 til 2019?
Lasse Schøne var styrmand, Matthijs De Light, Frenkie De Jong, Dusan Tadic, Donny van der Beek, Hakim Ziyech og Kasper Dolberg tryllede.
Ja, hele Europa var så vilde efter at blive lidt mere ligesom Ajax, at det væltede ind med klubbosser på studieture, og i UEFA var man nærmest klar til at lave om på kvalifikations-procedurerne i Champions League, så det blev lidt mere retfærdigt for store klubber fra mellemligaer som Ajax.
I 2022 var det Club Brugge, der gik som varmt brød.
Man slog sig på flotteste vis videre fra en pulje med Atlético Madrid, Leverkusen og Benfica (lyder det bekendt målt på holdenes styrke?), Club Brugge købte spillere dyrere end nogensinde før og kunne sælge dem voldsomt dyrt til Top 5-ligaer, og det lignede en skakmat til Anderlecht, Genk, Gent, Union SG og Royal Antwerp.
Men det er også farligt at drage den konklusion, at FC København automatisk spiller op til Champions League-niveauet – bare spørg langt større Club Brugge i sidste sæson.
Troels Bager ThøgersenKommentator på Tipsbladet
Langt ind i 10'erne var Basel alle mellemklubbers forbillede, da de triumferede i Europa og kørte Young Boys og Grasshoppers midt over hjemme i Schweiz.
I dag skal Ajax til at rejse sig som Fugl Føniks efter en nedsmeltning, vi sjældent har set magen til efter års katastrofe indkøb og en tysk sportsdirektør, der sidste sommer var ved at skyde den sidste rest Ajax-DNA med rumraket ind i solen.
Club Brugge er 15 point efter Union SG, efter man sidste sæson blev en skuffende firer, og i Schweiz har Basel ikke vundet mesterskabet siden 2017.
Respekt, ja endda frygt
Jeg tvivler meget på, FC København lider samme skæbne.
Men ovenstående skrækeksempler er gode at huske på før søndagens tricky udekamp mod Silkeborg IF og en halvsæson, hvor FC København stort set kun kan skuffe. Selv store hold kan overraskende hurtigt komme ned at ligge, når man som i Holland, Schweiz, Belgien - og Danmark - har dygtige, ambitiøse rivaler med rigelige ressourcer.
Man begynder tre point efter FC Midtjylland og ét efter Brøndby IF, efteråret bød på for mange unødvendige fejl, der kostede mål, præcis som vi så i FC Københavns træningskampe de seneste uger og i glimt mod verdens bedste klubhold i tirsdags i Parken.
Fornemmelsen i Fodbolddanmark er, det her er FC Københavns mesterskab at tabe, uanset FC Midtjyllands førerposition og materialet er da i den grad til det, som vi har set på flotteste vis i Champions League.
Det tager et nederlag til Manchester City absolut intet fra – City er verdens bedste fodboldhold og ville også vinde EM og VM, hvis man proppede Guardiolas hold ind i de turneringer.
Men det er også farligt at drage den konklusion, at FC København automatisk spiller op til Champions League-niveauet – bare spørg langt større Club Brugge i sidste sæson.
Jacob Neestrup og hans kolleger er alt andet end typerne, der tager ting for givet, men uanset det kan det blive svært nok i foråret.
Her vil presset entydigt ligge på de to seneste sæsoners mestre, og tingene skal gøres færdige, før der venter flere planmæssige udskiftninger til sommer med Roony Bardghji og Elias Jelert som oplagte kandidater til at følge Kamil Grabara ud af døren med store, udenlandske kontrakter i hånden.
Det begynder i Silkeborg, hvor FC København har revanche til gode efter et samlet nederlag i pokal-kvartfinalerne i december og 1-3-nederlaget i Parken 26. august, og mon ikke FCK'erne er ekstremt bevidste om, hvor vigtig en god start vil være at forhindre, andre begynder at minde dem om skræk-tilfælde som dem, jeg her har nævnt.
