Det er to år, siden Robert Mudražija kom til FC København, men midtbanespilleren har været hårdt plaget af skader. I jagten på fast spilletid skifter han nu hjem til Kroatien på en lejeaftale.
Mudražija skal de næste 18 måneder spille for Rijeka. Det var ironisk nok netop Rijeka, der sendte FCK ud af Europa League-kvalifikationen i efteråret.
- Robert har haft et ujævnt forløb hos os med mange skader og afbræk, og derfor har det været vanskeligt for ham for alvor at etablere sig i forhold til at spille kontinuerligt, siger midlertidig sportslig ansvarlig William Kvist.
Læs også:Overblik: Superligaens vintertransfers 2021
- Det har en spiller i hans alder brug for, hvis han skal forløse sit potentiale, og derfor ser vi et lejeophold i en liga, han kender godt som en god mulighed for ham. Her vil han få de kampe, han har brug for, og så vil vi følge hans udvikling.
23-årige Mudražija kom i sin tid fra NK Osijek håber, at skiftet hjem til Kroatien kan genstarte hans karriere.
Læs også:Tæt på exit: FC København-spiller skal til lægetjek tirsdag
- Det er ikke gået, som jeg havde håbet i FCK indtil videre, hvor jeg har været meget skadet, og derfor ikke har fået den tid på træningsbanen og i kamp, jeg havde ønsket i forhold til at udvikle mig.
- Nu ser jeg frem til at komme retur til Kroatien og få en frisk start i en god klub, og så vil jeg give alt der for at få en masse kampe og succesoplevelser, og så må vi se, hvad fremtiden bringer, siger han.
FCK og Mudražija har stadig kontrakt med hinanden til udgangen af 2024.
Læs også:Transferplanen: Vild uge i vente i FC København?
Læs også:Medie: Kroater sikrer sig købsoption på FC København-spiller
Læs også:Afstemning: Henter FC København flere spillere end Mustapha Bundu?