FCK-profil om Ståle Solbakken-rygter: Et lavt niveau
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

FCK-profil om Ståle Solbakken-rygter: Et lavt niveau

Victor Nelsson kan slet ikke genkende historien om, at Ståle Solbakken mistede opbakningen i FC Københavns omklædningsrum.

Mandag kunne Ekstra Bladet berette, at Ståle Solbakken havde mistet opbakningen i FC Københavns omklædningsrum, og at spillertruppen var præget af klikedannelser. Det var medvirkende til, at ledelsen valgte at fyre nordmanden.

Denne udlægning kan forsvarsspilleren Victor Nelsson dog ingenlunde genkende. Det fastslår han over for bold.dk.

Læs også:Optakt: FC København - AaB

Lørdag bedyrede Peter Ankersen, at det var hans indtryk efter kort tid i klubben, at Ståle Solbakken fortsat havde opbakning i spillertruppen, og det er Victor Nelsson fuldstændig enig i.

Han kan ikke genkende Ekstra Bladets historie.

Læs også:FCK-medejer om trænerjagt: Mange melder sig på banen

- Jeg har godt læst det, og det kan jeg afvise totalt. At han har mistet omklædningsrummet er journalistik på et lavt niveau. I enhver klub og på ethvert landshold er der selvfølgelig spillere, som snakker mere med nogen end med andre. Sådan er det i FCK, og sådan tror jeg også, det er i hvilket som helst andet job i erhvervslivet, siger Victor Nelsson til bold.dk.

Mediet har også været i kontakt med Allan Olsen, der er sportschef på Ekstra Bladet, og han fastslår, at avisen fortsat står ved historien om, at Ståle Solbakken mistede opbakningen i FC Københavns omklædningsrum.

Ståle Solbakken er i første omgang blevet afløst af Hjalte Bo Nørregaard, der står i spidsen for FCK første gang på søndag mod AaB. 

Læs også:AGF-boss fastslår: David Nielsen skal ikke til FC København

Læs også:Farvel, Ståle Solbakken: Her er fem bud på en ny FCK-træner

Læs også:Bo Henriksen om Solbakken-fyring: FCK bør droppe managerposten