Efter en skidt præstation i Farum mod FC Nordsjælland kom FC København tilbage på sporet på eget græs i Parken.
AaB blev besejret med 2-0 efter tidlige scoringer af Mohamed Daramy, for efter pausen kom gæsterne bedre med og kunne også have reduceret, havde man vist større skarphed.
Læs også:Bedst og værst: FCK spadserede let over AaB
Rasmus Falk glæder sig imidlertid over de første 35 minutter, og så vil han hæve bundniveauet og blive bedre defensivt til næste kamp.
- Vi var på ingen måde tilfreds med præstationen mod FC Nordsjælland, det var ikke sjovt, så jeg synes, det var godt, at vi kom så fint tilbage i dag. Vi var rigtig gode i de første 35 minutter, hvor vi nærmest spiller op til vores bedste – og så fik vi jo et clean sheet. Det var vigtigt, og så har Kalle også fortjent et clean sheet efter hans mange gode kampe.
Læs også:Stage: Skøn fodbold i første halvleg
- Vi ramte desværre ikke topniveauet hele kampen, og det er også svært, og så skal vi blive bedre til at hæve bundniveauet. Defensivt skal vi også forbedre os, så vi lukker færre mål ind. Men vi fik en god start i dag, alle var tændte, og vi havde en god følelse ovenpå FCN-kampen, og Mo’s tidlige mål gav os energien til at spille godt, om end det rigtig gode spil kun varede 35 minutter, siger han til klubbens hjemmeside.
FC København møder Brøndby på udebane søndag aften.
Læs også:FCK-målmand om første clean sheet: Det var på tide
Læs også:Selvtilfreds Ståle: Sejren var aldrig i fare
Læs også:Skuffet Friis: Skulle have gjort noget bedre