Video : Tipsbladet
Superliga

FCK-kaptajn trods Europa-billet: Vi redder ikke æren

FC København kan ikke tillade sig at være tilnærmelsesvis tilfreds med sæsonen, selvom de er klar til europæisk fodbold.

Efter bronzemedaljen glippede til FC Nordsjælland skulle FC København op mod AGF i en direkte dyst om den sidste danske plads i Europa den kommende sæson.
Og her var der aldrig tvivl om udfaldet.

Med en sikker 4-1-sejr er FC København nemlig klar til den første kvalifikationsrunde i Europa League.

Men det betyder ikke, at sæsonen dermed har været godkendt. Nærmest tværtimod.

- Den betyder rigtig meget. Det er altafgørende for en så stor klub som FC København at være med i Europa. Det vidner om, at når man har spillet om det de sidste 17 år, ville det være en fiasko, hvis vi gik glip af det.

- Vi redder ikke noget af æren, vil jeg sige. Det har stadig været en meget uacceptabel sæson, men det her luner en lille smule.

- En klub som FC København skal aldrig nogensinde bliver nummer fire og være ude i den her situation, men vi viser trods alt, at vi er stærke nok mentalt i sådan en kamp, hvor vi har alt at tabe, men kører sejren sikkert hjem, siger Nicolai Boilesen til 3+.

FC København endte for første gang i 18 år uden for medaljerne.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.