FCK-formand har fokus på transfervinduet: Skal afsluttes bedst muligt
FC København skuffede torsdag og røg ud af Europa League før gruppespillet, da de tabte til kroatiske HNK Rijeka på hjemmebane, og det kom ovenpå en svær start på sæsonen i Superligaen.
Det har allerede ramt selskabet bag FC København, Parken Sport & Entertainment, hvis aktie var faldet til 66 kroner fredag morgen. Det var det laveste niveau siden april, hvor selskabet var påvirket af coronakrisen.
Bo Rygaard, bestyrelsesformand i PS&E, erkender, at FC København ikke er, hvor de vil være, men at alle arbejder mod at få klubben tilbage på ret køl.
Læs også:Andrija Pavlovic må vente på BIF-debut: Ikke med mod Randers
- Det er selvfølgelig en stor bet for os både sportsligt og økonomisk, og alle i og omkring klubben er skuffede og ærgerlige over resultatet, siger Bo Rygaard til FC Københavns hjemmeside og fortsætter:
- Vi ved alle, at vi ikke har fået den start på sæsonen, vi havde ønsket os, og det har selvfølgelig bragt os i en position, vi ikke ønsker at være i. Derfor arbejder vi fokuseret videre på alle niveauer for at bringe os tilbage på ret kurs hurtigst muligt.
Det betyder blandt andet, at man har stort fokus på transfermarkedet, som lukker mandag aften.
Læs også:Afstemning: Er Ståle Solbakken den rigtige til trænerjobbet i FC København?
- Lige nu har vi alle fokus på kampen på søndag og ikke mindst på at få afsluttet transfervinduet bedst muligt, så vi står med den rigtige trup til de opgaver, der venter os. Vi har været i udfordrende situationer før og rejst os fra dem. Det kommer vi til at gøre igen, siger Bo Rygaard.
FC København har denne sommer hentet Kamil Wilczek, Marios Oikonomou og Peter Ankersen.
Læs også:Superliga-spørgsmål: Hvem ser vi for sidste gang?
Læs også:Optakt: Randers FC - Brøndby IF
Læs også:Spotpris: Se OB - Vejle og AaB - AGF med Dplay