FCK brugte flere agent-penge end alle andre danske klubber til sammen
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

FCK brugte flere agent-penge end alle andre danske klubber til sammen

DBU har offentliggjort de danske klubbers betalinger til fodboldagenter, og her er det FC København, som ligger helt suverænt i spidsen.

FIFA Har gjort det til et krav, at DBU skal redegøre for, hvad DBU-registrerede fodboldagenter får for deres virke, og i forhold til 2017 er det samlede beløb til agenterne i 2018 steget med 40,5 %, så det fodboldagenterne til sammen har hævet 66.125.548 kroner.

I Danmark har klubberne i alt betalt 33.690.087 kroner til agenter, og dem står FC København for over halvdelen af.

I alt har storklubben brugt 19.520.662 kroner på at betaler agenter, som har repræsenteret spillere, som FC København har handlet med i 2018. Det gælder blandt andet spillere som Dame N’Doye, Robert Skov og Viktor Fischer.

FC Midtjylland er den klub, der har betalt næstmest til agenter, og de forsvarende mestre har blot brugt 3.842.564 kroner i agenthonorarer.

Her kan du se det samlede overblik over klubbernes betalinger til agenter.