To kampe og to nederlag.
Det er næppe den start, som FC København havde håbet på i Mesterskabsspillet, og spørger man Discovery-eksperter Lars Jacobsen og Flemming Povlsen, så har FC København spillet mesterskabet ud af egne hænder.
- Hvis Brøndby vinder i morgen mod Silkeborg, så er der otte point op med otte kampe tilbage. Så skal man altså ud i et lille mirakel. Man skal nærmest gøre rent bord, og de andre skal kludre i det. De har spillet det ud af deres egne hænder, siger Lars Jacobsen efter kampen til Discovery.
Og Flemming Povlsen er endnu hårdere i dommen. Han tror nemlig ikke, at FCK kan blive danske mestre længere.
- De skal til Midtjylland i næste uge, og der plejer de at tabe. Med det her nederlag, så spiller man mesterskabet ud af egne hænder. Jeg tror ikke, at FCK bliver danske mestre længere, fortæller Flemming Povlsen til Discovery.
I næste runde skal FCK gæste FC Midtjylland på MCH Arena i Herning, og taber man også den kamp, kan det begynde at se vanskeligt ud for forsvarende mestre.
Du kan læse Tipsbladet dom over kampen HER.
Kampen mellem FCK og FC Midtjylland bliver spillet næste søndag klokken 18.00.