En af Superligens helt store profil er fortid i FC København.
Den islandske målmager skal nemlig fremover prøve kræfter med spansk fodbold og Real Sociedad.
Det skriver FCK i en fondbørsmeddelelse.
- F.C. København har indgået aftale om salg af kontraktrettigheden på Orri Óskarsson til REAL SOCIEDAD DE FÚTBOL, S.A.D. Aftalen indeholder enkelte betingelser, som alle forventes opfyldt.
- Salget forventes at have en positiv virkning på resultat før skat for 2024 på ca. 128 mio. kr., hvilket giver anledning til at ændre forventningerne til 2024.
- PARKEN Sport & Entertainment A/S forventer for 2024 nu en omsætning i niveauet 1.400 til 1.450 mio.kr. og et resultat før skat på 285 til 315 mio. kr., skriver PS&E.
FC Københavns sportsdirektør Sune Smith-Nielsen udtaler:
- Salget af Orri er endnu et flot bevis på det meget stærke arbejde, der udføres i FCK Talent hver eneste dag.
- Det er også et udtryk for at, at vi som klub evner at give dygtige, unge spillere den spilletid, der skal til, for at de kan udvikle sig og gøre sig attraktive - også for endnu større klubber.
- Det er et salg, som giver anledning til flere følelser på én gang. På den ene side er vi meget stolte over igen at lykkes med en rigtig flot udvikling og transfer af et stort talent. På den anden side ville vi gerne have beholdt Orri i lidt længere tid. Det er også grunden til, at vi har afvist de mange tilbud, der har været på Orri denne sommer.
- Vi er dog også nødt til at have respekt for den situation, som opstår, når økonomien rammer dette niveau. Vi står med en transferrekord for F.C. København, og vi skal glæde os over den forrygende udvikling, som endnu en af vores dygtige talenter har været igennem, siger Sune Smith-Nielsen.
20-årige Oskarsson nåede at lave 14 mål i 37 Superliga-kampe for FCK.
Få det store overblik over alle sommerens bekræftede handler i Superligaklubberne lige her.
Skal du have det sidste nye fra transfer-verdenen. Så tjek Tipsbladets store liveblog.