Det er ikke hver dag, at en Superliga-spiller for landsholdsdebut, men torsdag skete det ikke færre end to gange. Først fik FC Midtjyllands Mikael Anderson debut for Island mod Tyrkiet, og senere var det så Muhammed Kudus’ tur til at optræde for Ghanas landshold for første gang.
Læs også:FCN er klar til at slippe loyal profil: Penge spiller ingen rolle
Den blot 19-årige FC Nordsjælland-midtbanespiller kom på banen efter en time af Ghanas hjemmebanekamp mod Sydafrika i kvalifikationen til African Cup of Nations og blot 18 minutter inde i sin debut scorede Kudus til slutresultatet 2-0.
Med sit indhop blev Kudus den 30. yngste spiller til at repræsentere Ghana, mens han med målet blev den tredjeyngste målscorer for Ghana i det afrikanske lands fodboldhistorie.
Læs også:FCN-træner om straffesparksregn: Det udligner sig
Muhammed Kudus har i denne sæson spillet 12 Superliga-kampe og scoret fem mål for FC Nordsjælland.
Læs også:Bedst og værst: Offensiven blomstrede igen i Hobro
Læs også:19-årig FC Nordsjælland-spiller udtaget til Ghanas landshold