Sidste gang FC Nordsjælland mødte Brøndby blev det til et hjemmebanenederlag på 0-2. Det var en kamp, som FCN-assistenttræner Frank Hjortebjerg langt fra var tilfreds med, og derfor skal det blive en anden slags kamp denne gang.
Det fortæller han i et interview på FC Nordsjællands officielle hjemmeside.
Læs også:Børkeeiet nærmer sig comeback for Brøndby: Aldrig set ham bedre
- Nu har jeg fortalt et par gange, at det er ligegyldigt for os bare at være med. Det er selvfølgelig fint, at vi er med i top-6, hvor vi føler, at vi hører hjemme. Men det er jo ikke nogen gave i sig selv, at man er med i slutspillet, siger han og fortsætter:
- Det er jo kun en gave, hvis vi bruger de her fede kampe til noget konstruktivt og får skubbet til nogle af vores grænser, så vi kan øge vores præstationsniveau. Og det har vi selvfølgelig gjort i nogle af kampene, men sidste gang mod Brøndby leverede vi en præstation, hvor vi lod meget tilbage at ønske. Så det skal vi revanchere, lyder det fra Frank Hjortebjerg.
Læs også:Horsens-komet er Superligaens yngste målscorer: Se top 10
Han fortæller endvidere, at det kommer til at handle om, at der skal bringes noget mere intensitet med i kampen. Hvis spillerne skal udvikle sig mest, hurtigst og bedst, så skal de også opleve så meget kamp, fortæller Nordsjælland-assistenten.
- Vi har derfor kigget på, hvordan vi kan øge intensiteten i vores presspil, så vi kan drille Brøndby i forhold til de positioner, som vi presser ud fra. Og så har vi selvfølgelig også kigget på vores eget spil på bolden, hvor vi synes, at positionerne var for stationære sidst. Vi var ikke dygtige nok til at slå dybe bolde, der tvang Brøndby til at forvare baglæns, fortæller Hjortebjerg, som mener, at det nemt kan blive statisk, når man ikke laver nok af den type afleveringer.
Kampen mellem Brøndby og FC Nordsjælland spilles torsdag klokken 18, og den sendes direkte på Canal 9.
Læs også:Optakt: Brøndby IF - FC Nordsjælland
Læs også:Ny landskamp på plads: Danmark møder Sverige i Brøndby
Læs også:Horsens-boss vil drille AGF eller FC København i kampen om Europa