Video : Tipsbladet
Superliga

FC Nordsjælland-komet er blevet udtaget til Ghanas landshold

Kamaldeen Sulemana er blevet udtaget til det ghanesiske landshold, som møder Mali i næste måned.

Kamaldeen Sulemana er med sin ekstreme fart braget ind på Superliga-scenen, og trods sine blot 18 somre er kantspilleren nu også blevet udtaget til det ghanesiske landshold.

Det er første gang, at Sulemana har fået en plads i Ghana-truppen, hvorfor han kan få debut, når Ghana møder Mali i oktober.

Læs også:Rundens Hold i Superligaen - 1. spillerunde

Sulemana fik sin debut for FC Nordsjælland mod SønderjyskE i februar og har siden noteret sig for 15 optrædener for Farum-klubben. Det er blevet til fire scoringer og et enkelt oplæg undervejs.

Også hans tidligere holdkammerat Mohammed Kudus samt spillere som Thomas Partey og Jordan Ayew er udtaget til opgøret mod Mali.

Læs også:Bedst & værst: Stærk FCN-keeper snød OB for sejren

Landstræner og manden bag udtagelsen er iøvrigt Charles Akonnor, der som spiller optrådte for AC Horsens i to sæsoner.

For Kamaldeen Sulemanas vedkommende gælder det dog først Superliga-kampene mod lokalrivalerne fra Lyngby samt FC København.

Læs også:FCN-træner ikke i tvivl om Sulemanas store talent: Han er bedre end Daramy

Læs også:Ekspert: FC Nordsjælland-komet kan koste langt over 100 millioner

Læs også:Optakt: FC Nordsjælland - Lyngby Boldklub